De Fantastiske Frivillige…

Odense Internationale Film Festival er Danmarks hyggeligste og har et enestående program med fantastiske film fra hele verden. I år kan vi fejre 25 års jubilæum og det skal naturligvis markeres med maner! Festivalen løber af stablen fra d. 23. – 28. august med en skarp og vedkommende profil, med et mangfoldigt og eksperimenterende filmprogram med tankevækkende oplevelser, debatarrangementer, workshops, koncerter og meget mere.

Odense Filmfestival vil ikke kunne finde sted uden vores fantastisk frivillige. Hvert år melder en flok entusiastiske mennesker sig til en uges intensiv indsats i og uden for biograferne. Og der er nok at rykke i. Alt fra biografvagt til vært for vores internationale gæster. At være frivillig er en enestående mulighed for at møde publikum, instruktører og resten af filmbranchen fra ind- og udland, og så er det super sjovt, skulle vi lige hilse og sige!

Udover at være en del af selve festivalugen tilbyder vi en række spændende arrangementer til vores frivillige. Blandt andet afholder vi kurser i løbet af foråret, hvor de frivillige kan møde hinanden og holdet bag. Filmfestivalen vil blive præsenteret generelt ligesom der løbende vil blive orienteret om nye tiltag. De frivillige vil desuden have mulighed for at blive undervist i rollen som festivalens ansigt udadtil, og blive inviteret til en række faglige som sociale arrangementer, og mon ikke der også sniger sig en biograftur eller to ind i programmet.

Vi søger unge som ældre, nye som gamle ansigter. Hvis det er noget for dig eller én du kender, så meld dig til på filmfestival@odense.dk

Hvis du har spørgsmål så ring til os på 6551 2821 eller kig forbi på Kulturmaskinen. Der er kaffe på kanden

Vi glæder os helt vildt og håber du har lyst til at være med.

20. January, 2010 | News | 0 kommentarer
Post a comment or leave a trackback: Trackback URL.

Post a Comment

Your email is never shared. Required fields are marked *

*
*