Tak for en fantastisk festivaluge!

OFF10 fejrede sølvbryllup med pomp og pragt.  Og selvfølgelig med masser af film!

Det officielle konkurrenceprogram var i kunstnerisk topklasse. Vinderne var verdensklasse og gæsterne ligeså.

Vi siger tak til alle samarbejdspartnere, frivillige, jurymedlemmer, instruktører og branchefolk for at gøre Odenses 25 år med film til et brag af en filmfest.

Også en tak til vores gæster og publikum som er festivalens hjerte og sjæl.

Næste år gør vi det hele igen, og vi håber at se lige så mange filmglade mennesker til en uge med film, fest og fordybelse.

 

KNUS
OFF

Velkommen til Odense Internationale Film Festivals officielle hjemmeside

Odense Internationale Film Festival er en kortfilmsfestival, som hvert år fremviser og fejrer film fra hele verden, og som ikke mindst samler filmentusiaster fra nær og fjern.

Kortfilmsgenren har evnen til at ruske op i publikum, og der er mange måder at få sit budskab igennem på: Kortfilmen mestrer både det mærkelige og det skæve, det inspirerende og det spektakulære, det romantiske, det komiske og det overraskende – alt i alt er kortfilmen det perfekte format at fortælle den gode historie i!

Vi stræber efter at være en festival, der både udfordrer og opfordrer vores publikum til at fordybe sig i det ukendte og uvante – kun for at opleve en ny verden af kreativitet.

OFF er en festival med en varm og venlig atmosfære, og vi byder velkommen til alle, der har lyst til at være en del af en uge med film, fest og fordybelse.

Kom og vær med i Odense fra d. 23. – 28. august, når vi fejrer 25 år med kortfilm!