Næste artikel
OFF Awards har vokseværk og rykker ud på Amfipladsen
Glæd dig til kortfilm, talks, filmvisninger og koncerter under åben himmel i hjertet af Odense fra morgen til aften i hele uge 35.
I uge 35 indtager OFF Odense med en festival fuld af stærke filmoplevelser. Med mere end 250 arrangementer er der meget at vælge imellem og noget for enhver smag. Vi forsøger her at guide dig til at finde din vej i programmet.
Kender du allerede OFF? Gå direkte til programmet her.
Er du ny på OFF, så guider vi dig til, hvordan du kan opleve festivalen:
Hvad er OFF- Odense International Film Festival?
Kortfilmkonkurrencen er kernen i OFF.
Vi har nøje udvalgt 194 kortfilm fra 51 forskellige lande fordelt på seks konkurrencer – fra dansk til international kortfilm til animation, dokumentar, ungdom og musikvideo.
I konkurrenceprogrammet vil du kunne opleve både rutinerede instruktører og spirende talenter, og du vil nok også kunne genkende flere af landets etablerede skuespillere på lærredet. Bl.a. Ulrich Thomsen, Neel Rønholt, Nicolaj Kopernikus og mange flere. Glæd dig også til, at vi skyder vores helt nye musikvideokonkurrence i gang og inviterer til musikvideomaraton hos Dynamo.
Konkurrencefilmene er sammensat i pakker, så de alle indeholder film med forskellige tematikker. Filmpakkerne vises flere gange på forskellige visningssteder i Odense under hele festivalen. Alle konkurrenceprogrammer varer maksimalt 120 minutter inkl. Q&A.
Fokusprogrammet er for dig, der vil mere end filmvisninger.
Udover konkurrencefilmene fylder vi festivalen med en række spændende arrangementer – fra behind the scenes, temasamtaler til open air filmvisninger, koncerter, filmoplevelser for børn og unge og meget andet.
Oplev det hele under overskrifterne: OFF for børn og unge, Talent! Talent! Talent!, Next Gen, Bag om filmen, Animationseksplosionen, Midnatsbio, Mærk Verden, Musik på menuen og Under åben himmel. Du kan læse mere om de forskellige sektioner her.
Vores fokusprogrammer har forskellige varigheder, derfor skal du kigge individuelt på programmet for at se varigheden.
Oplev vores festlige awardshow.
I år gør vi noget helt nyt og rykker prisoverrækkelsen ud på Amfipladsen i Brandts Klædefabrik og åbner awardshowet mod byen, sommeraftenen og alle dem, der har lyst til at være med, når årets film og filmskabere hyldes. Du er også inviteret med – og det er helt gratis at deltage. Læs mere og book din billet her.
Billetter
For 295 kr. kan du købe en partoutbillet og få adgang til alle festivalens mere end 250 offentlige arrangementer. Du kan også købe enkeltbilletter til alle arrangementer. Det koster 50 kr. pr. visning, og du kan booke dine billetter nu.
OFF for børn og unge, Under åben himmel, Nordatlantiske Filmaftener og OFF Awards er gratis.
Savner du stadig svar på noget? Find endnu flere svar på alle de mest stillede spørgsmål her.