Om undervisningsmalerialet til Verdensmålene: Kort fortalt
1. DEL
En introduktion til kortfilmgenren og en præsentation af de modeller og begreber, som eleverne skal bruge i arbejdet med materialets seks kortfilm:
Udviklet af filmforsker Richard Raskin.
Fra Filmleksikon A-Z.
Fra Filmleksikon A-Z.
Fra Filmleksikon A-Z.
2. DEL
ELEVARK TIL TRE KORTFILM
Her er der opgaver, hvor eleverne skal analysere filmen og udvalgte scener med fokus på tematik, personkarakteristik, dramaturgi og filmiske virkemidler.
Materialet inddrager isbjergmodellen, ‘De 7 parametre’, berettermodellen og tre-akter-modellen som analyseværktøjer.
Der er også opgaver, hvor eleverne skal skabe et medieprodukt – fx stop-motionfilm, filmplakater, fotofriser. Elevarkene har interaktive links, så eleverne kan læse introduktioner på de filmfaglige begreber, de skal bruge i de enkelte opgaver.
Opgaverne går fra næranalyse af et uddrag af filmen, som kan ses på sitet, til en analyse og fortolkning af hele filmen – med perspektivering til FN’s verdensmål og elevernes egen livsverden.
Brug det udstyr og de klippeprogrammer, I har adgang til, fx tablets, computere, kameraer og elevernes mobiler.
Før I ser kortfilmpakken i biografen, er det en god ide at introducere kortfilmgenren for eleverne. Forklar dem, at kortfilmgenren kræver en særlig opmærksomhed fra dem, som I kan illustrere ved at præsentere dem for isbjergmodellen
OM MATERIALET
SÅDAN BRUGES UNDERVISNINGSMATERIALET
Undervisningsmaterialet kan benyttes fra 7. klasse og op til de gymnasiale ungdomsuddannelser. Opgaverne i materialet er konstrueret på en måde, så de tilgodeser det store spænd i klassetrin, og hver især byder på mulighed for at svare simpelt eller mere komplekst. Det er op til den enkelte underviser, der anvender materialet, at vurdere hvilke opgaver, der er bedst egnet til klassens niveau, og hvilke spørgsmål der måtte være for svære eller for banale for vedkommendes elever – ikke mindst fordi hold og klasser er forskellige ift. abstraktionsniveau, analytiske kompetencer osv.
De følgende faglige mål retter sig mod folkeskolens 7.-9. klasse, men materialet er udarbejdet, så det også kan anvendes på ungdomsuddannelserne, hvor de faglige mål i dansk er bredere formuleret. Opgaverne giver også rig mulighed for at øve sig i at “udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt” og “analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier”, som der står i læreplanen til Dansk A.
Faglige mål
DANSK 7.-9. klasse
I danskfaget kan kortfilmgenren bruges som et hovedværk. Opgaverne i elevarkene lægger op til et analytisk arbejde med kortfilm med fokus på tematik, dramaturgi og filmiske virkemidler. Der vil også være opgaver, hvor eleverne skal skabe mindre medieprodukter.
Kompetenceområde: Fremstilling
Kompetencemål: Eleven kan udtrykke sig forståeligt, klart og varieret i skrift, tale, lyd og billede i en form, der passer til genre og situation.
- Eleven har viden om virkemidler, grafisk design og efterproduktion.
- Eleven kan forberede og fremstille større multimodale produktioner.
Kompetenceområde: Fortolkning
Kompetencemål: Eleven kan forholde sig til kultur, identitet og sprog gennem systematiske undersøgelser og diskussion af litteratur og andre æstetiske tekster.
- Eleven har viden om komplekse fortællestrukturer og kompositioner.
- Eleven har viden om genrer, sprog, symbolik, forfatter, værk og fortæller.
- Eleven kan gennemføre en målrettet analyse af en tekst.
- Eleven har viden om identitetsfremstillinger.
- Eleven har viden om metoder til fortolkning.
- Eleven kan foretage flertydige fortolkninger.
- Eleven kan diskutere forskellige fortolkninger af en tekst.
- Eleven kan sætte teksten i relation til aktuelle problemstillinger.
FILMKUNDSKAB 7.-9. klasse
Kompetenceområde: Filmanalyse
Kompetencemål: Eleven kan vurdere filmproduktioner i et kulturelt perspektiv.
- Eleven kan identificere filmgenrer.
- Eleven har viden om filmgenrers karakteristika.
- Eleven kan vurdere virkemidlers æstetiske funktioner i film.
- Eleven har viden om filmiske virkemidler.
- Eleven har viden om filmdramaturgi.
- Eleven kan analysere films dramaturgi og udtryk.
- Eleven kan vurdere film i et socialt og kulturelt perspektiv.
Kompetenceområde: Filmproduktion
Kompetencemål: Eleven kan udtrykke sig i levende billeder i varierede filmgenrer.
- Eleven kan anvende filmdramaturgiske teknikker og modeller i filmiske fortællinger.
- Eleven kan anvende filmiske virkemidler til at producere personlige udtryk i film.
- Eleven kan gennemføre en filmproduktions forløb i alle dens faser.
- Eleven kan anvende egne film kommunikativt i samspil med andre medieudtryk.
SAMFUNDSFAG 8.-9. klasse
Kompetenceområde: Politik
Kompetencemål: Eleven kan tage stilling til politiske problemstillinger lokalt og globalt samt komme med forslag til handlinger.
- Eleven har viden om demokrati og andre styreformer.
Kompetencemål: Eleven kan tage stilling til og handle i forhold til sociale og kulturelle sammenhænge og problemstillinger.
- Eleven har viden om kultur og kulturbegreber.
- Eleven kan diskutere kulturs betydning for individer og grupper.
- Eleven har viden om kulturel globalisering.
- Eleven kan analysere konkrete eksempler på globale kulturelle fænomener.
- Eleven kan beskrive sociale uligheder i Danmark og i verden med begreber og data.
Kompetenceområde: Økonomi
Kompetencemål: Eleven kan tage stilling til økonomiske problemstillinger og handle i forhold til egen økonomi og samfundsøkonomien.
- Eleven kan diskutere rollen som forbruger.
- Eleven kan redegøre for problemstillinger og muligheder vedrørende bæredygtighed og økonomisk vækst.
- Eleven har viden om bæredygtig udvikling og økonomisk vækst.
OM FILMANALYSE
Når I skal analysere en film, skal I undersøge, hvordan filmen fremstiller sit tema, og hvilket budskab filmen vil sende med dette tema. I skal analysere filmens handling, karakterer, dramaturgi og brug af filmiske virkemidler.
OM KORTFILMGENREN
Kortfilm har ikke meget tid til at fortælle sin historie og må derfor skære alt overflødigt fedt fra. Vi kender ikke karakterernes baggrund, ofte ikke deres navne, og vi dumper tit direkte ned i den situation, hvor konflikterne allerede er i gang.
Kortfilm stiller derfor ekstra store krav til jer som aktive tilskuere. I må følge med fra start til slut og udfylde de huller, som instruktøren efterlader.
En kortfilm minder på den måde lidt om en novelle. Begge dele er korte, så der er en masse, vi som læsere eller tilskuere selv skal tænke os til og føle. Alt det, vi selv tænker og føler, når vi ser filmen, hører med til analysen og fortolkningen af kortfilmen.