fbpx

Anna van Deurs: Klimakrigeren, 2022

Klimakrigeren

Genre: Fiktion
Produktionsland og år: Danmark, 2022
Instruktion: Anna van Deurs
Længde: 16 min
Deltog i OFF22

Download opgavebeskrivelsen som PDF

Synopsis

Et ungt og passioneret menneske i Svendborg kaster sig ud i klimakrigen. Det ligner en vigtig kamp, men hvor går grænsen, og hvad gør man, når man møder den?

I skal

  • Redegøre for filmens dramaturgi
  • Analysere brugen af udvalgte filmiske virkemidler og deres virkning
  • Bruge et udvalg af De 7 parametre for den gode kortfilm
  • Lave personkarakteristik af hovedpersonen Liv
  • Fortolke filmen
  • Diskutere hvor langt man må gå og hvilke midler man må anvende, i kampen for klimaet

Opgaver

Jeres analyse skal kunne præsenteres for andre. Fx i en PowerPoint eller et andet program. Tag skærmbilleder, og indsæt dem i jeres præsentation. Billederne skal bruges som dokumentation for jeres iagttagelser og pointer.

1. Baggrund

Undersøg hvad Fridays for Future er. Diskutér om ungdomsaktivisme hjælper, og om I selv ville deltage i en demonstration, måske endog arrangere en. Hvorfor/hvorfor ikke?

2. Berettermodellen/dramaturgi

Løs opgaven i 2-mands grupper.

  1. Brug berettermodellen til at analysere dramaturgien i Klimakrigeren.
  2. Sammenlign jeres berettermodel med en anden gruppe. Hvis I er uenige, så undersøg hvorfor.
  3. Diskutér hvorfor det kan være effektivt at fortælle historier på en måde, der minder om beretter-modellen – og hvorfor det kan være interessant at afvige fra berettermodellen.

3. Næranalyse af to scener

Scene 1 (0:00-0:51):

  1. Anslaget er meget vigtigt ift. hvordan vi opfatter filmens temaer, personer osv. Denne film begynder in medias res. Hvilken effekt har det på første scene? Og hvordan får vi alligevel information om personerne og deres forhold?
  2. Livs studenterhue er central i første scene. Hvorfor er det så vigtigt for hende at smide den i vandet? Og hvorfor er det vigtigt for Simon, at hun ikke gør det?
  3. De sidste 17 sekunder af første scene (0:34-0:51) består af to stillestående indstillinger. Hvorfor dvæler kameraet ved dem, og hvad symboliserer de?

Scene 2 (10:55-12:00):

  1. Denne scene adskiller sig fra mange af filmens andre scener, blandt andet ved en mere vidtrækkende baggrund. Det må have været sværere at filme scenen på Svendborgsundbroen end fx en villavej, så hvorfor har de valgt netop dette setup? Og symboliserer broen eller baggrunden noget bestemt?
  2. Hvad repræsenterer samtalen mellem Liv og Simon, og hvorfor er det vigtigt, at det foregår på broen?
  3. Efter Livs samtale med Simon, er der et droneskud, hvor kameraet bevæger sig væk fra Liv, på en måde så hun bliver en mindre og mindre del af en større billedbeskæring, der ender i en supertotal. Hvilken effekt har det?

4. Analyse ud fra udvalgte parametre

Læs om Raskins 7 Parametre.

Analysér filmen ved hjælp af fokus på følgende parametre:

Parameter 1 – Personfokus

Parameter 2 – Kausalitet og valg

Parameter 3 – Konsekvens og overraskelse

  1. Er det tydeligt, hvis historie filmen fortæller? Er der flere muligheder? I så fald hvilke?
  2. Er Liv i en situation, hvor hun skal foretage et afgørende valg? Eller er hun i flere valgsituationer?
  3. Gør én eller flere af personerne noget overraskende på et tidspunkt i filmen?

5. Personkarakteristik

Lav personkarakteristik af Liv.

  1. Beskriv hendes ydre karaktertræk, hendes udseende, handlinger og historie, som de fremstilles i filmen, herunder hendes forhold til forældrene, Simon og Vibeke.
  2. Beskriv hendes indre karaktertræk, væremåde, følelser og adfærd, som de fremstilles i filmen.

I skal nu oversætte jeres personkarakteristik en collage. En collage er et billede, som er dannet af forskellige materialer, og det kan for eksempel være en kombination af tegning, ord/tekst, billeder/fotos og pålimede genstande. Jeres collage skal altså visuelt prøve at rumme så mange af jeres gode pointer fra det tidligere arbejde med teksten som muligt. Collagen skal indeholde:

  • De vigtigste pointer fra jeres personkarakteristik af Liv
  • Billeder som understøtter jeres pointer: Det kan være tegninger, fotos, figurer, statistikker eller lignende, men undgå at bruge screen shots fra selve filmen
  • Tekst (enkelte ord/sætninger der er vigtige) og centrale citater
  • Forskellige materialer

Til sidst kan I lave fernisering i klassen, hvor I præsenterer jeres collager og tankerne bag for hinanden.

6. Fortolkning

  1. Klimakrigeren bruger hyppigt nærbilleder, hvor kameraet synes meget tæt på personerne, men hvorfor bruges denne billedbeskæring i filmen?
  2. Diskutér hvorfor Livs forældre, bedsteforældre og venner ikke lytter mere til hende.
  3. Er det nødvendigt at vælge mellem fest og klima? Kan man ikke være klimaforkæmper og flyve én gang om året?
  4. Hvordan ændrer rimet ”jeg bliver sur når I rører ved min natur” betydning igennem filmen?
  5. Hvilke temaer behandler filmen?

7. Diskussionsvolley

Er det ok at gribe til aktivisme og vold for at redde klimaet?

Nu skal der debatteres. I første runde deles klassen ind i to store grupper, som dernæst inddeles i mindre grupper á 3-4 elever. Den ene storgruppe skal argumentere for, at det er ok at gribe til aktivisme og vold for at redde klimaet, mens den anden gruppe skal argumentere imod. Eleverne sætter sig i grupperne og finder de bedste argumenter, som de kan for deres pålagte synspunkt; de må meget gerne henvise til filmen. Læreren udvælger derefter helt tilfældigt, hvem der skal fremlægge gruppernes argumenter. Man skal lytte efter hinandens argumenter og tage noter, for i diskussionens anden runde skal man gå til angreb mod modparten, og her gælder det, at man kan blive lukket ned, hvis man ikke tydeligt signalerer, hvilket argumentet man forsøger at imødegå. Det kan man fx gøre ved at sige noget i stil med ”Josephine hævdede, at xxx, men sagen er den, at …”. Grupperne skal derfor i anden runde forsøge at finde modargumenter mod de påstande og synspunkter, som de andre grupper er kommet med. Igen er det læreren, der vælger hvilke elever, der skal fremføre gruppens modargumenter.

I sidste runde sættes grupperne fri til sammen at diskutere, om de i virkeligheden er for eller imod brugen af aktivisme eller vold i kampen for klimaet.