Morfar bor alene i et hus langt ude på landet. Han har sværere og sværere ved at klare hverdagen, men nægter at indse realiteterne og har heller ikke lyst til at flytte på plejehjem med andre mennesker, som han ikke kender og rutiner, som han ikke har valgt. Morfar elsker sin selvstændighed og frihed, men den er alderdommen ved at tage fra ham.