Hooligans hærger med en kultur af lige dele sprut, skrål og slagsmål. Det giver identitet og stammesammenhold, især når fjenden er identificerbar. Volden er altid nærværende og eksploderer ved mindste anledning. Men kan stammekulturen tolerere en forelskelse, der favner et medlem fra en anden klan, der minder om Romeo og Julie?