Mød filmskaberen: Anna Tökés

Animationskortfilmen The Last Drop skildrer det massive pres, elitegymnaster kan opleve, og den er inspireret af ungarske Anna Tőkés’ egne erfaringer fra sporten. Her fortæller hun, hvorfor netop animation er det rette format til at formidle den barske virkelighed uden at påføre nogen yderligere smerte.

The Last Drop skildrer den følelsesmæssige rejse for en atlet, der overvejer at opgive sin elskede sport. Hun udsættes for nedbrydende trænerteknikker, som ikke vises direkte i filmen. I stedet ligger fokus på, hvordan denne adfærd påvirker hovedpersonens følelser.

Jeg var selv medlem af det ungarske landshold i rytmisk gymnastik. Selvom sporten kan være utrolig sjov og ser smuk ud udefra, ønskede jeg at vise de følelser og den barske virkelighed, der ofte gemmer sig bag kulisserne.

Jeg skabte filmen for de atleter, der har haft oplevelser, som minder om mine egne. Dengang vi var aktive, kunne vi ikke tillade os selv at mærke alt det, vi faktisk gik igennem. At genleve – bare kort – det, vi blev udsat for i sportshallerne, er hårdt nok i sig selv. Jeg ville aldrig byde dem at gennemgå det i en spillefilm.

Jeg vil meget gerne se flere værker af danske filmskabere. Men når det kommer til stykket, er jeg en animationsentusiast – så det er animationsprogrammet, der begejstrer mig mest.

Det er første gang, jeg er på OFF – og også mit første besøg i Danmark. Jeg glæder mig virkelig til hele oplevelsen: at opdage nye film og møde en masse spændende mennesker undervejs.