Mød filmskaberen: Mohzen Ranjbar
Kunne du bo på seks kvadratmeter? Det spørgsmål stiller den iranske filmskaber Mohzen Ranjbar med kortfilmen Six Square Meters, der samtidig er en kommentar til den boligkrise, der netop nu sætter sig præg på mange af verdens storbyer.
Idéen kom fra en ven i Teheran, der ledte efter et studie at leje. En dag fortalte han mig om en annonce, hvor man kunne leje en container, og i annoncen stod der endda, at den kunne lejes af en familie! Det gjorde stort indtryk på mig. Jeg tænkte, at det var et stærkt udgangspunkt, fordi det peger direkte på et meget reelt problem i Teheran – og i storbyer generelt – nemlig boligkrisen. Samtidig var det også praktisk for mig, fordi historien kunne udspille sig ét sted, hvilket gjorde den billigere at producere.
Jeg ledte specifikt efter en kort historie, der kunne blive til en kortfilm, fordi det var mere realistisk for mig at gennemføre. Det var primært et logistisk valg. Men historien passede også perfekt til formatet; en minimalistisk fortælling med én hovedkarakter. Efter at have lavet filmen indså jeg dog, at historien også kunne have været fortsat.
Jeg har kigget programmet igennem, og jeg glæder mig virkelig til at opdage kortfilm fra hele verden. Jeg har ikke en bestemt film, jeg ser mest frem til, men jeg glæder mig til at udforske.
Det er min første gang på OFF, og jeg ved allerede, at det bliver en uforglemmelig oplevelse. Det mest spændende for mig er at se min film sammen med et publikum og opleve, hvordan de reagerer – især de unge. Jeg håber også at møde andre filmskabere, udveksle erfaringer og bygge et professionelt netværk til fremtidige projekter.