MSIB – AMPHI
Synopsis
Hvem har lavet grænserne? Alt flyder frit, da de tre unge mænd, Anton, Sigurd og Adam mødes for første gang i ruinerne af et amfiteater fra det gamle Grækenland. Selvom de er helt fremmede for hinanden, begynder de en samtale, der afslører deres inderste lyst, skam, frygt og hemmeligheder. Sammen kan de måske løsrive sig fra begrænsende forestillinger om mænds seksualitet.
I skal
- Redegøre for filmens dramaturgi
- Analysere brugen af udvalgte filmiske virkemidler og deres virkning
- Bruge et udvalg af De 7 parametre for den gode kortfilm
- Fortolke og diskutere filmen og dens temaer
- Lave en podcast
Opgaver
Jeres analyse skal kunne præsenteres for andre. Fx i en PowerPoint eller et andet program. Tag skærmbilleder, og indsæt dem i jeres præsentation. Billederne skal bruges som dokumentation for jeres iagttagelser og pointer.
1. Baggrund
Amphi er en film, der rummer mange temaer, bl.a. køn, identitet og seksualitet, og for at få mest muligt ud af filmen kan det være en god idé at få introduceret et par begreber først.
I dag skelnes der ofte mellem det man på engelsk kalder for ”sex” (det biologiske køn) og ”gender” (det psykologiske og/eller sociale køn).
- Biologisk eller tildelt køn (medfødt krop og kønsorganer)
- Psykologisk køn (identitet)
- Socialt køn (kønsrolle)
- Kulturelt køn (kønsudtryk)
Hos langt de fleste mennesker er der et overlap mellem biologisk køn og psykologisk køn, men ikke hos alle. Man kan fx være født som biologisk mand, men føle sig, identificere og agere socialt og kulturelt som kvinde – og omvendt. Der er også mennesker, som har en langt mere flydende kønsidentitet, der ikke holder sig inden for den binære kønsforståelse. Det er der blevet en større forståelse for i de senere år, hvor begreber som non-binær og queer vinder frem.
For nogle kan det være svært at orientere sig i, men ens kønsidentitet er en menneskerettighed, så selv om mange mener, at der kun findes to (biologiske) køn, har alle altså ret til, at deres kønsidentitet bliver respekteret. Man kan finde mere viden om køn og identitet på bl.a. Faktalinks hjemmeside
Det er imidlertid ikke sådan, at køn (identitet) og seksualitet er det samme. Tværtimod er det to forskellige ting: Ens seksuelle præferencer eller begærsretning har ikke nødvendigvis noget at gøre med ens køn. Man kan fx godt være en biologisk kvinde og være seksuelt interesseret i andre kvinder, man kan også være en transmand, der er seksuelt interesseret i biologiske mænd osv. Seksualitet er desuden flydende. Den forandrer sig hele livet. Desuden kan der være forskel på, hvad man identificerer sig som (fx homoseksuel eller panseksuel), det man gør (de konkrete seksuelle praksisser, man har) og det, man fantaserer om (og måske/måske ikke fører ud i livet). Man kan således godt identificere sig som homoseksuel mand, men fantasere om at have sex med kvinder uden at man nødvendigvis har lyst til at gøre det i virkeligheden.
2. Genreanalyse
”Amphi” er et eksempel på den personlige dokumentar, hvor man møder en synlig og aktiv fortæller eller instruktør, der rejser i virkeligheden og får handlingen til at udvikle sig. Instruktøren er således ”fluen i suppen”, der aktivt udforsker et bestemt emne, sag eller miljø – tit med sig selv som hovedperson. Denne dokumentartype er en anerkendelse af, at kameraet og dokumentaristen formentlig ofte påvirker virkeligheden. Undersøg parvis om I kan finde følgende virkemidler, som er kendetegnende for genren, i filmen:
- Synlig dokumentarist
- Voice over
- Mange interviews
- En iscenesættelse der skaber spænding
- Et klart ærinde
3. Næranalyse
Scene 1 (0:13-1:34):
Filmens åbningssekvens rummer bl.a. en overgang fra en meget mættet sekvens med usædvanlige kameraindstillinger, lyssætning og baggrundslyde og -musik til en meget defineret sekvens, hvor de tre mænd reelt introduceres. Hvilken rolle spiller disse to scener, og hvilken effekt har kontrasterne mellem dem?
Hvordan fornemmer man, at de tre mænd ikke kender hinanden på forhånd?
Scene 2 (1:46-2:10):
Instruktøren forklarer filmens præmis i begyndelsen. Hvilken effekt har det, at filmen forklarer sig selv og sit koncept så tydeligt?
På flere tidspunkter taler én af mændene til kameraet, mens de sidder i en scenografi, der minder om en amfiscene fra antikken. Hvorfor sidder de dér?
Scene 3 (11:24-11:48):
Mændene hjælper ikke bare hinanden med afstøbningerne. De hjælper også hinanden med at vaske gipsrester af. Hvorfor er den scene vigtig?
Hvordan påvirker det vores opfattelse af Anton, at vi ser ham sidde og læse op fra sin dagbog?
Scene 4 (17:10-19:12):
I nogle sekvenser, fx da de taler om. hvad de gerne vil smadre, bliver de unge mænd overvejende filmet over-the-shoulder i en ultranær beskæring. Hvilken effekt skaber dét?
Scene 5 (23:00-25:30):
Efter de har smadret deres egne afstøbninger, kommer der en lang sekvens uden tale, men med mange kameravinkler, farver og personer, der pludselig dukker op. Hvorfor ændrer fremstillingsformen sig så voldsomt, og hvilken betydning har det?
4. Analyse ud fra udvalgte parametre
Læs om Raskins 7 Parametre.
Analysér filmen ved hjælp af fokus på følgende parametre:
Parameter 4 – Billede og lyd
Parameter 6 – Enkelthed og dybde
Parameter 7 – Slutning og helhed
- Har filmen et specielt visuelt udtryk? Passer det visuelle udtryk til filmens indhold? Hvordan er filmens lydside, herunder brugen af voice-over og reallyd, med til at fortælle historien?
- Filmen foregår i få settings og har kun få personer, og handlingen er på overfladen simpel, men har “Amphi” en dybere mening?
- Viser filmens udtoning, at filmen nu tydeligvis er slut? Hvordan hænger udtoning og anslag sammen med resten af filmen?
5. Fortolkning
- Hvorfor skal de lave afstøbninger af hinandens kroppe?
- Hvorfor kan det, for nogle mennesker, være lettere at tale om personlige ting, mens man har gang i et fælles projekt?
- Hvorfor vil Adam hellere tale om identitet end seksualitet?
- Hvordan reagerer personerne i filmen på hinandens kroppe, og hvordan reagerede I selv på dem?
- Mange af filmens scener er sat op i tableauer, hvor de medvirkende er tilskuere til dét, der er i centrum. Hvilken effekt har det?
- Hvis du skulle lave en film ud fra samme præmis som “Amphi”, altså en film som du gerne ville have set, da du var yngre, hvad skulle den så handle om?
6. Enig/Uenig
Klassen mødes, og ved at bevæge sig i et fysisk rum, markerer man uden ord, om man er enig, uenig eller noget derimellem i de spørgsmål, læreren stiller. Klæb fx et grønt stykke papir på væggen i retningen ‘enig’ og et rødt i retningen ‘uenig’
7. Debatten som podcast
Klassen inddeles i grupper á 5-6 personer, der alle får udleveret et emne, som de skal debattere. I skal vælge ét eller flere af følgende emner:
Bør der være undervisning i normkritik i skolen? (normkritisk undervisning)
Hvorfor bør man tage hensyn til seksuelle minoriteter?
Fylder spørgsmål om kønsidentitet for meget eller for lidt i samfundsdebatten?
Eksempel på øvelsesbeskrivelse:
I skal i jeres gruppe debattere, om kønsidentitet fylder for meget i samfundsdebatten. I debatten skal der være:
- En vært der styrer slagets gang, holder styr på rækkefølgen og stiller spørgsmål til de medvirkende
- En erfaringskilde
- En eller flere ekspertkilder
- En partskilde
Det er op til jer, om kilderne er ægte mennesker eller fiktive personer. I bestemmer også selv, om I vil lave et direkte manuskript med færdige argumenter for og imod, eller om I vil improvisere debatten. For at debatten skal være levende og interessant, er det imidlertid nødvendigt, at I inkluderer viden fra fx “Amphi” eller fra andre kilder, skarpe faglige argumenter for og imod, herunder styrkemarkører, gendrivelser og rygdækning, og at I forsøger at blive i jeres roller. I kan også vælge, at en enkelt deltager i debatten, måske vil vælge at gå efter manden, ikke bolden…
Podcasten skal vare 5-8 minutter.