MSIB – Piniartoq (The Hunter)
Synopsis
Langt oppe på den grønlandske østkyst lever 23-årige Martin Madsen stadig, som hans forfædre gjorde før ham: med slædehunde som sine vigtigste ledsagere på sæl- og isbjørnejagt. Men tiderne skifter, og inuitkulturens trofaste hunde er en truet race. Fra sin isolerede landsby Ittoqqortoormiit spørger Martin sig selv, hvad fremtiden mon bringer for ham og hans hunde.
I skal
- Analysere filmens genre
- Bruge et udvalg af De 7 parametre for den gode kortfilm
- Analysere brugen af udvalgte filmiske virkemidler og fortolke filmen
- Diskutere filmens fremstilling af jægeren og hans kultur
- Lave en podcast, hvor I diskuterer om årets program har givet jer ny viden om Grønland og grønlandsk kultur
Opgaver
Jeres analyse skal kunne præsenteres for andre. Fx i en PowerPoint eller et andet program. Tag skærmbilleder, og indsæt dem i jeres præsentation. Billederne skal bruges som dokumentation for jeres iagttagelser og pointer.
1. Baggrund
Filmen foregår i Østgrønland nær byen Ittoqqortoormiit, også kendt som den yderste by. Den havde i 2024 364 indbyggere.
Filmen er produceret af Statens Naturhistoriske Museum. Undersøg, hvad et naturhistorisk museum er, og overvej hvorfor Statens Naturhistoriske Museum kunne være interesseret i at lave en film om en grønlandsk mand, der bruger hundeslæde, når han går på jagt. Hvad fortæller det os om museets opfattelse af grønlandsk identitet, kultur og historie?
2. Genreanalyse
1. “Piniartoq” er et eksempel på den observerende dokumentargenre. Den observerende dokumentar ønsker at vise et udsnit af virkeligheden, og den vil gerne virke både ubearbejdet og ægte: Derfor bruger den ofte filmiske virkemidler, som vi kalder faktakoder eller autenticitetsmarkører. Undersøg derfor om I kan finde følgende virkemidler, som er kendetegnende for genren, i filmen:
- Brug af panorering og zoom
2. Et andet typisk træk ved den observerende dokumentar er, at den ofte skildrer en gruppe mennesker eller et miljø, der skiller sig lidt ud, så man som modtager får et indblik i, hvordan livet udfolder andre steder. Lav derfor en karakteristik af det miljø, som vi møder i filmen, og hvordan jægeren Martin Madsen og hans hunde fremstilles.
3. Analyse ud fra udvalgte parametre
Læs om Raskins 7 Parametre.
Analysér filmen ved hjælp af følgende parametre:
Parameter 4 – Billede og lyd
Parameter 6 – Enkelthed og dybde
Parameter 7 – Slutning og helhed
- Har filmen et specielt visuelt udtryk? Passer det visuelle udtryk til filmens indhold? Hvordan er filmens lydside, herunder brugen af voiceover og reallyd, med til at fortælle historien?
- Filmen foregår i få settings, der optræder kun én person, og der er næsten ingen handling, men Piniartoq formår alligevel at fortælle en historie. Hvordan gør den det?
- Filmen slutter med en lang indstilling i supertotal, men derefter kommer der en mængde tekst ligesom i anslaget. Diskutér hvorfor instruktøren har valgt denne løsning, og om det påvirker jeres opfattelse af Martin og filmens tema.
4. Analyse af filmiske virkemidler
1. I anslaget får vi en del information: Hvad kunne formålet være med at begynde filmen på denne måde?
2. Kommentér brugen af reallyd og baggrundsmusik i dokumentaren
3. Hvilken effekt har det, at filmen anvender en voiceover?
4. Filmen bruger mange beskæringer i supertotal, herunder droneskud, og ultranær. Hvorfor bruges disse beskæringer så meget, og hvilken effekt har det?
5. Jægeren, Martin, fortæller en historie om sin første isbjørnejagt (2:55-3:41). Beskriv måden han fortæller historien på, og hvordan billedsiden passer til.
6. I en sekvens (6:04-6:25) følger kameraet en af Martins slædehunde meget tæt på, mens den trækker slæden. Hvilket indtryk giver det af hunden og dens omgivelser?
7. Martin siger, at en jæger ikke kan være jæger uden hunde (7:15-7:41). Hvad mener han med det, og hvordan bruges billedsiden til at understøtte hans udsagn?
5. Fortolkning og diskussion
Brug eventuelt Fishbowl-strukturen til at diskutere nedenstående spørgsmål i to større grupper.
- Hvilket indtryk får I af hovedpersonen Martin Madsen og hans arbejde?
- Hvorfor hedder dokumentaren ”Piniartoq/ The Hunter”?
- Hvilken appelform er mest dominerende i filmen?
- Hvilke temaer kan I finde i filmen?
- Hvad fortæller filmen os om livet i Grønland og grønlandsk kultur? Er der en fremtid for en jæger som Martin?
Fishbowl-strukturen er arrangeret på den måde, at 3-5 stole placeres i den indre cirkel eller selve fiskebowlen. Resten arrangeres i en cirkel rundt om denne. Elever byder ind for at fylde fiskebowlen, mens resten af gruppen sidder på stole uden for den. I fiskebowlen skal der hele tiden være en tom stol. Enhver, der er publikum, kan på et hvilket som helst tidspunkt sætte sig i den tomme stol og dermed træde ind i fiskebowlen. Når det sker, skal et eksisterende medlem af fiskebowlen frivilligt forlade den for at frigøre en stol. Diskussionen holdes i live ved, at deltagerne i fiskebowlen snakker med hinanden, mens nye deltagere kommer til, og deltagere forlader fiskebowlen. En moderator, som alt efter fagligt formål, klassens faglige niveau eller elevernes forhold til hinanden kan være læreren eller en elev, introducerer emnet eller spørgsmålet, og deltagerne begynder at diskutere. Publikum udenfor lytter til diskussionen og blander sig via den tomme stol. Når den tid, man har aftalt til en runde, er gået, lukkes fiskebowlen, og moderatoren opsummerer diskussionen.
6. Samtalepodcasten
I skal lave en samtalepodcast, hvor I diskuterer og debatterer emnet: Har filmene i årets program givet jer ny viden om Grønland og måske ændret jeres opfattelse af Grønland og grønlandsk kultur?
I bestemmer selv fokus for podcasten, men der er følgende benspænd. Jeres podcast skal:
- have en vært og en signaturlyd
- indeholde en tydelig velkomst og afrunding
- vare 8-10 minutter
- fremlægge argumenter for og imod, så emnet er forståeligt for en lytter, der ikke har nogen forhåndsviden
- indeholde viden, kilder eller materiale som I selv har fundet
For at lave en god podcast er det vigtigt, at I forbereder jer. Det vil sige, at I hver især skal have skrevet stikord og pointer ned på forhånd, så I nogenlunde ved, hvad I vil sige. Det er naturligvis et krav, at alle i gruppen medvirker i podcasten.
Det er også vigtigt, at der er en slags disposition for podcasten. Den bedste måde at gøre det på er ved at lave 4-5 trædesten, som er de emner, I vil behandle i jeres samtale, og som I kan nå frem til, ved at værten siger ting som ”Vi skal også tale om xxx” eller ”XXX er også et tema” – hvis I er ved at gå i stå. En samtalepodcast er ofte en anelse uformel, og der må gerne være en afslappet stemning. Den kan I bl.a. skabe ved at have et par tæpper eller puder med, kaffe på kanden og nogle tændte stearinlys, når I optager.