fbpx

MSIB – Pussy

Pussy

Genre: Animation
Produktionsland: Polen
Instruktion: Renata Grasiorowska
Længde: 8 min
Deltog i OFF16

Download opgavebeskrivelsen som PDF Download oplevelseskort som PDF

Synopsis

En ung kvinde forbereder sig til en aften med selvforkælelse, men et uventet besøg fører til nogle ret usædvanlige benspænd med ret usædvanlige løsninger.

I skal

  • Redegøre for filmens dramaturgi.
  • Bruge et udvalg af De 7 parametre for den gode kortfilm
  • Lave personkarakteristik af hovedpersonen Lulu
  • Analysere brugen af udvalgte filmiske virkemidler og fortolke filmen
  • Diskutere forståelser og normer for seksuel debut

Opgaver

Jeres analyse skal kunne præsenteres for andre. Fx i en PowerPoint eller et andet program. Tag skærmbilleder, og indsæt dem i jeres præsentation. Billederne skal bruges som dokumentation for jeres iagttagelser og pointer.

1. Baggrund

Næsten alle mennesker onanerer. Alligevel kan det være svært at tale om onani. Instruktøren Renata Gasiorowska, som er fra Polen, har i forbindelse med sin film “Pussy” udtalt, at:

“Masturbation plays a huge part in our sexual confidence, which in turn affects our sexual pleasure. I mean, how do you expect to enjoy sex with someone else if you can’t enjoy it on your own? Although my family wasn’t religious, sex was never openly discussed, so when I was little I decided that pleasuring yourself was a dreadful thing to do. I specifically remember one incident when I was lying breathless on the bathroom floor (the flat was small and crowded, so one had to be flexible when choosing the scene of the crime), after the deed was done, feeling like a massive pervert and silently swearing to never let it happen again, only to break my solemn vow a mere day or two later.

I wish there were films like “Pussy” when i was growing up. Films which demystified the act of masturbation and helped me understand that I wasn’t just natural and completely normal, but essential for one’s sexual development.”

 

Gå sammen i grupper à tre personer og tal om:

  • Hvilke ord Renata Gasiorowska bruger om onani, og hvad det siger om den opfattelse, som hun havde af onani som barn/ung?
  • Hvorfor onani kan være svært eller akavet at tale om?
  • Hvilke årsager der kan være til, at det kan føles skamfuldt eller ligefrem forkert at onanere?

2. Samtalekort

Gruppearbejde. I skal være 4-6 personer i hver gruppe.

Sæt jer i en rundkreds, klip oplevelseskortene ud og læg dem i midten med bunden i vejret. Kortene indeholder udsagn, som skal få jer til at sætte ord på jeres oplevelse af filmen. Der kan fx stå ”Det gjorde stort indtryk på mig at…”.

Træk på skift et kort. Hver person har et minut til at fortælle om sin filmoplevelse med udgangspunkt i kortet. Herefter trækker den næste et nyt kort. Vælg en tidtager, som sikrer, at alle får et minuts taletid. Hvis en person løber tør for fortællestof, skal de øvrige gruppemedlemmer stille uddybende spørgsmål og hjælpe personen til at udfylde sin taletid og sætte ord på sin filmoplevelse.

3. Analyse

Hvad forventer man, når man skal se en film, der hedder “Pussy”? Lever filmen op til disse forventninger?

Filmen åbner med en kop te. Hvilke associationer har I til at drikke te, og passer de til filmens faktiske indhold?

Scene 1 (0:35-0:54):

Filmen fortælles ved hjælp af et simpelt farveskema og en meget simpel streg. Hvilken effekt har dét, fx i åbningsscenen?

En af fordelene ved animation er, at man har ekstremt frie tøjler ift., hvordan karakterer eksempelvis skal se ud. Hvordan ser lureren ud, og hvordan ser hans lejlighed ud? Hvorfor?

 

Hvordan adskiller kvindens udseende og hendes hjem sig fra lurerens? Hvorfor?

Hvad håber lureren at opnå ved at stå ude foran hendes dør?

 

Hvorfor er kvinden så optaget af sin hånd, da hun ligger på sofaen?

 

Hvorfor dukker titelskærmen op halvvejs inde i filmen?

 

Scene 2 (3:20-4:14):

Hvorfor hopper kvindens kønsdele af sted på egen hånd, og hvordan reagerer hun?

Scene 3 (4:50-5:20):

Hvad foregår der mellem kvinden og hendes kønsdele, efter at lureren er blevet jaget væk?

Scene 4 (5:20-7:55):

En meget stor del af filmens reelle spilletid er dedikeret til, at kvinden onanerer. Hvorfor er det så vigtigt?

Ved 06:53 sker der en voldsom ændring, både i det visuelle udtryk og på lydsiden. Hvad er det, filmen forsøger at illustrere?

 

4. Kommunikationsanalyse

Lav en kommunikationsanalyse af filmen med særligt fokus på modtagergruppe og budskab. Er filmen primært rettet mod ét køn?

Filmens instruktør er som nævnt fra Polen, hvor man i perioden 2015-2023 havde en ret konservativ og højreorienteret regering, der bl.a. var yderst kritisk over for fri abort, LGBT+-rettigheder og eksplicit seksualitet. Kan man ud fra jeres analyser opfatte også filmen som et indspark i en politisk debat om fx kvindens ret til sin egen krop?

5. Fortolkning

  1. Hvorfor er lureren blevet udstyret med hale og ører?
  2. Hvordan præsenteres kvindens forhold til sin krop, og hvordan kan det være vigtigt for filmens budskab?
  3. Hvilke stereotyper om maskulin og feminin seksualitet spiller filmen på? Hvordan påvirker det vores opfattelse af filmen?
  4. Hvad betyder det for vores opfattelse af emner, der normalt er tabubelagte, at de bliver afbildet ved hjælp af animation?

6. Storyboard

Lav et storyboard til en animationskortfilm, der behandler et svært eller tabubelagt emne efter eget valg. Det kunne fx være skilsmisse, mobning eller selvskade.

7. Samtalepodcasten

I skal lave en samtalepodcast, hvor I diskuterer og debatterer emnet: Er animationskortfilm et godt redskab til at skabe samtaler og dialog om svære og tabubelagte emner?
I bestemmer selv fokus for podcasten, men der er følgende benspænd. Jeres podcast skal:

● have en vært og en signaturlyd

● indeholde en tydelig velkomst og afrunding

● vare 8-10 minutter

● fremlægge argumenter for og imod, så emnet er forståeligt for en lytter, der ikke har nogen forhåndsviden

● indeholde viden, kilder eller materiale som I selv har fundet

For at lave en god podcast er det vigtigt, at I forbereder jer. Det vil sige, at I hver især skal have skrevet stikord og pointer ned på forhånd, så I nogenlunde ved, hvad I vil sige. Det er naturligvis et krav, at alle i gruppen medvirker i podcasten.
Det er også vigtigt, at der er en slags disposition for podcasten. Den bedste måde at gøre det på er ved at lave 4-5 trædesten, som er de emner, I vil behandle i jeres samtale, og som I kan nå frem til, ved at værten siger ting som ”Vi skal også tale om xxx” eller ”XXX er også et tema” – hvis I er ved at gå i stå. En samtalepodcast er ofte en anelse uformel, og der må gerne være en afslappet stemning. Den kan I bl.a. skabe ved at have et par tæpper eller puder med, kaffe på kanden og nogle tændte stearinlys, når I optager.