MSIB – Sikoqqinngisaannaassooq
Synopsis
Et isoleret inuitsamfund i Kalaallit Nunaat (Grønland) oplever, hvordan deres vinterhavis påvirkes af klimaforandringer. Interviews med oprindelige ældre og jægere – nogle projiceret op på isbjerge – ledsages af ord på kalaallisut (grønlandsk), der beskriver deres forsvindende vintermiljø. Med udsigten til, at sommerhavis vil forsvinde fra det høje Arktis før 2050, er inuitsamfundets vintertraditioner allerede under drastisk forandring.
I skal
- Bruge et udvalg af De 7 parametre for den gode kortfilm
- Lave en miljøkarakteristik af byen Uummannaq
- Analysere brugen af udvalgte filmiske virkemidler og fortolke filmen
- Diskutere klimaforandringer og måden man fremstiller Grønland på
Opgaver
Jeres analyse skal kunne præsenteres for andre. Fx i en PowerPoint eller et andet program. Tag skærmbilleder, og indsæt dem i jeres præsentation. Billederne skal bruges som dokumentation for jeres iagttagelser og pointer.
1. Baggrund
1. Grønlandsk er et polysyntetisk sprog, hvilket betyder, at man har en rod (et grundord), som man sætter en række affikser (eller morfemer) på. Grønlandske ord kan derfor ofte på skrift virke meget lange sammenlignet med dansk, men et eller to ord på grønlandsk svarer ofte til en hel sætning på dansk. Et eksempel kunne være illu (som betyder ’hus’), mens illoqarfik betyder ’en by’, fordi illu (’hus’) + qar (’der er’) + fik (’et sted hvor’) = et sted hvor der er huse, dvs. en by.
https://emu.dk/grundskole/rigsfaellesskabet/groenland/sprog-i-groenland
2. Som det er tilfældet for alle sprog, fortsætter grønlandsk med at udvikle sig, og når låneord ikke bruges, skabes der nye, meget beskrivende ord. Ordet ‘computer’ hedder fx qarasaasiaq på grønlandsk, hvilket direkte oversat betyder ‘kunstig hjerne’, mens ‘kartoffel’ hedder naatsiiat, hvilket betyder ‘noget, som man venter længe på skal vokse op’. Men vi har også et par grønlandske låneord på dansk – hvilke?
www.visitgreenland.com
3. Undersøg hvilke forskellige dialekter der findes på Grønland, og hvad forskellen på dem er.
2. Analyse ud fra udvalgte parametre
Læs om Raskins 7 Parametre.
Analysér filmen ved hjælp af følgende parametre:
Parameter 4 – Billede og lyd
Parameter 6 – Enkelthed og dybde
Parameter 7 – Slutning og helhed
a. Har filmen et specielt visuelt udtryk? Passer det visuelle udtryk til filmens indhold? Hvordan er filmens lydside, herunder brugen af voiceover og reallyd, med til at fortælle historien?
b. Filmen foregår i få settings og har kun få personer, og handlingen er på overfladen simpel, men har Sikoqqinngisaannassooq en dybere mening?
c. Viser filmens udtoning, at filmen nu tydeligvis er slut? Hvordan hænger udtoning og anslag sammen med resten af filmen?
3. Miljøkarakteristik
1. Et typisk træk ved mange dokumentarfilm er, at de skildrer en gruppe mennesker eller et miljø, der skiller sig lidt ud, så man som modtager får et indblik i, hvordan livet udfolder andre steder. Lav derfor en karakteristik af det miljø, som vi møder i filmen. Hvordan fremstilles beboerne i Uummannaq, og hvilke værdier er fx centrale og hvorfor?
2. Brug Google Maps til at gå en tur i Uummannaq. Er der forskel på det billede, som vi får af byen i filmen og på maps?
4. Analyse og fortolkning
1. I Sikoqqinngisaannassooqs åbningssekvens (0:10-1:00) ser vi levende billeder projiceret op på siden af et isbjerg. Hvorfor er det arrangeret på den måde, og hvad er effekten?
2. Man kan se projektorer osv., men ingen mennesker, der betjener dem. Hvorfor ikke?
3. I ovenstående sekvens overdøver baggrundsmusikken og lyden af slædehunde næsten de mennesker, der taler. Hvorfor får de lyde love til at fylde så meget?
4. I filmen er der flere montagesekvenser, hvor én eller flere personer taler ind over billederne. Hvorfor er det bygget op på den måde, og hvordan passer billede og lyd sammen?
5. Flere steder i løbet af filmen ser vi unge grønlændere skrive grønlandske ord i sneen, efterfulgt af en forklaring på engelsk. Hvad er formålet med disse sekvenser?
6. Hvorfor hedder dokumentaren ”Sikoqqinngisaannassooq”? Og hvorfor er filmens titel svær at oversætte fra grønlandsk (13:48-14:14)?
7. Hvilke temaer kan I finde i filmen?
5. Diskussion
Brug eventuelt Fishbowl-strukturen til at diskutere nedenstående spørgsmål i to større grupper.
- Hvad fortæller filmen os om klimaforandringernes påvirkning på Grønland? Hvorfor rammes grønlænderne særligt hårdt?
- Hvorfor kan det måske være svært for danskere at forstå grønlændernes forhold til natur og vejr?
- Klimaforandringerne kan være et ret deprimerende emne – og problemerne kan virke uoverskuelige. Gør filmen noget for at modvirke denne effekt?
- I mange film og dokumentarer som fx “Piniartoq” og “Entropi” anvender man ofte totalbilleder og instrumental musik, når Grønland skal beskrives. Diskutér hvad årsagen kan være til det, og overvej om man vil træffe de samme valg, hvis man skulle lave en film om fx Danmark.
Fishbowl-strukturen er arrangeret på den måde, at 3-5 stole placeres i den indre cirkel eller selve fiskebowlen. Resten arrangeres i en cirkel rundt om denne. Elever byder ind for at fylde fiskebowlen, mens resten af gruppen sidder på stole uden for den. I fiskebowlen skal der hele tiden være en tom stol. Enhver, der er publikum, kan på et hvilket som helst tidspunkt sætte sig i den tomme stol og dermed træde ind i fiskebowlen. Når det sker, skal et eksisterende medlem af fiskebowlen frivilligt forlade den for at frigøre en stol. Diskussionen holdes i live ved, at deltagerne i fiskebowlen snakker med hinanden, mens nye deltagere kommer til, og deltagere forlader fiskebowlen. En moderator, som alt efter fagligt formål, klassens faglige niveau eller elevernes forhold til hinanden kan være læreren eller en elev, introducerer emnet eller spørgsmålet, og deltagerne begynder at diskutere. Publikum udenfor lytter til diskussionen og blander sig via den tomme stol. Når den tid, man har aftalt til en runde, er gået, lukkes fiskebowlen, og moderatoren opsummerer diskussionen.