Næste artikel
De vælger årets vinderfilm: Mød jurymedlemmerne her
Mandag aften blev OFF26 officielt åbnet, da hundredvis af gæster samledes til det traditionsrige KickOFF-show i Magasinet. Nu er Odense International Film Festival for alvor i gang, og den kommende uge byder på mere end 250 filmiske oplevelser over hele byen.
I hele uge 35 indtager OFF – Odense International Film Festival byen med en festival fuld af stærke filmoplevelser. Mandag blev festivalen skudt i gang med filmvisninger lige fra morgenstunden, og allerede på åbningsdagen kunne festivalstemningen tydeligt mærkes blandt børn, unge og voksne filmelskere.
Om aftenen kulminerede åbningsdagen med det store KickOFF-show, hvor publikum, filmskabere, frivillige og samarbejdspartnere samledes for at markere starten på en uge fyldt med kortfilm, koncerter, debatter, talks, kunstneriske oplevelser, Open Air-visninger og meget mere.
OFF indtager nu byens gader, pladser, kulturinstitutioner og biografer med et omfattende program, der inviterer både garvede filmfans og nysgerrige førstegangsgæster indenfor.
Se de mange billeder fra åbningsdagen og KickOFF-showet her.
Fotografer: Jørgen Kuhlmann, Line Svindt, Malene Nelting, Cosmin Cirstea
Fotograf: Malene Nelting