Området Omkring Brandts

Alt dette foregår rundt om i hele Brandts-området; i Cafe Biografen, i Kulturmaskinen, i Magasinet og på Amfipladsen og alle, lav som høj, er inviteret til at deltage. De fleste arrangementer og filmvisninger er ganske gratis, så man skal bare dukke op og tage plads. Vi anbefaler dog, at man sikrer sig en plads ved at reservere billetter.

OFF er altså ikke bare filmkunst i mørket og sæder af rødt velour. Det er en begivenhed, som åbner dørene til en verden fyldt med inspiration, overraskelser og følelser. Og i tiden op til og hele ugen igennem er byen gennemsyret af events, workshops, musik, fester, foredrag, spændende gæster og indtryk fra hele verden. Og de er her alle sammen; filmelskere, branchefolk, upcomings, drømmere og eventyrere og forhåbentlig DIG!

Gør dig derfor klar på at opleve det søde, sjove, sørgelige, sensuelle og dét som er så OFF, at det er svært at beskrive.