1 Film – 5 Komponister

Focus, Talent! Talent! Talent! - Aldersgrænse: 16+

Se og lyt, når fem komponister fortolker samme film

Her er en sjælden lejlighed til at dykke ned i musikkens betydning for oplevelsen af levende billeder, når fem komponister fortolker den samme film. Hver komponist har fået to måneder til at skabe deres bud på lyddesign og musik til en dansk
talentfilm udvalgt specielt til formålet.

Publikum er med, når resultaterne præsenteres for første gang, og instruktør og komponister fortæller om deres oplevelse af samspillet mellem musik, lyd og levende billeder. Den danske komponist Frans Bak er kapelmester for hele seancen.

Du vil med garanti aldrig lytte til en film på samme måde igen!

Projektet er skabt i samarbejde mellem Fonden Filmtalent og Brancheklubben for Film- og Mediekomponister.

Screenings

tirsdag 28-08-2018 kl. 11:00 TEATER95B 42 Billetter til rådighed Reserver billetter