A wall is a screen

By night, Focus - Aldersgrænse: 16+

Byen som pop-up biograf

Kom med til en anderledes byvandring, hvor du får Odense at se fra helt nye vinkler. Det er gratis, og du møder bare op foran hovedindgangen til ODEON.

Friskmalede facader, hvide gavle og baggårde med højt til himlen; Odenses midte myldrer med utraditionelle filmlærreder. Kunstnergruppen A Wall is a Screen udnytter de sene aftentimer under festivalen og bringer kortfilmen ud i byrummet gennem en kombineret byvandring og alternativ filmoplevelse. Slut dig til flokken og tag afsted på en guidet tur i Odenses gader; hop et skridt tilbage i forbavselse, når skurede mure vækkes til live med projektioner af levende billeder. Støj fra gade og forbipasserende interagerer med filmene og bliver en del af oplevelsen; kortfilmene tilpasser sig de enkelte visningssteder, ligesom visningsstedet suger til sig af filmens energi.

A Wall is a Screen har til daglig base i Hamborg. Visningerne under OFF19 præsenteres i samarbejde med Odense Cityforening og afholdes uanset vejret på aftenen. Arrangementet foregår på engelsk.

Tider

Friday 30-08-2019 kl. 21:00 Other