Det absurdes land

Artistic profile, Focus - Aldersgrænse: 16+

Samtale om sære filmverdener og skæve eksistenser i dansk film

Caroline Steenberg Dam, Super16 #10, producer:
”Som barn voksede jeg op i et galleri på Bredgade i København blandt virtuoser, der ofte havde en anderledes, provokerende og makaber stil. Deres værker var dybt fascinerende, æstetiske, og man blev som beskuer tilskyndet til at læse mellem linjerne og finde ind under skallen på den umiddelbare skønhed. Jeg har i den forbindelse altid haft stor kærlighed til de film, der udfordrer sit publikum og leger med det visuelle - film, hvor akavede karakterer møder hinanden i et absurd, underfundigt og skrånende univers præsenteret med en ejendommelig
form for æstetik. Jeg beundrer de kunstnere, som forstår at finkæmme alt, der ligger udover det
almindelige, det forventelige. Kunstnere, der formår at få publikum til at plirre
vantro med øjnene.
I dette program forsøger mine gæster og jeg at komme ind under huden på nogle
af de filmskabere, der går helt egne veje og satser på de allermest aparte idéer. Hvor kommer inspirationen fra? Kræver det mod at blotte sig – at vise sine mest bizarre og besynderlige sider frem? Og hvem tør overhovedet satse på at realisere film, der ofte tripper faretruende tæt på tåbelighedens rand?”

Gæst: Producer Kim Magnusson m.fl.

Spar Nord Samtalesaloner præsenteres med støtte fra Spar Nord Fonden.

Screenings

fredag 31-08-2018 kl. 16:00 Pejsestuen 59 Billetter til rådighed Reserver billetter