Det nye filmsprog

Artistic profile, Focus - Aldersgrænse: 16+

Ordløse stemmer i filmkoret

Marie Grahtø og Rasmus Kloster Bro, begge tidligere Super16-instruktører, tegner sig som to bud på radikale fornyere af det danske filmsprog. Her er ingen monologer over havregrød i samtalekøkkenet! Vi har inviteret dem til en snak om at tænke og fortælle filmisk på en ny og mere visuel måde.
Rasmus Kloster Bro insisterer på, at vi kan udvikle film med alt det ikke-ordlige som fundament og er netop aktuel med filmen Cutterhead, et intenst overlevelsesdrama, der udspiller sig dybt nede i det københavnske metrobyggeri.
Marie Grahtø havde stor succes med sine tre Super16-produktioner og har for nylig filmet sin debutspillefilm, Teenage Jesus, hvor hun gennem sine to hovedkarakterer forsøger at overføre sin egen kamp mellem livets skønhed og depressionens mørke på en måde, der ikke interesserer sig for hverken naturlove eller fortællekonventioner, men påvirker seeren med lyd og fortættede billeder.
Begge eksperimenter er hjulpet på vej af den statslige støtteordning New Danish Screen, og når vi stiller de to instruktører spørgsmålet om, hvordan de som nye filmskabere får modet til at gå egne veje i dansk film, tænker vi ikke mindst på, hvordan man taler på sit nye sprog til et støttesystem, der på samme tid efterspørger nybrud og vægrer sig ved det, der ikke passer ind i gamle kategorier?

Screenings

torsdag 30-08-2018 kl. 19:00 TEATER95B Ingen billetter til rådighed Reserver billetter