Det visuelle begær

Artistic profile, Focus - Aldersgrænse: 16+

Mathias Broe, Super16 årgang #9, instruktør:
”At se film er som at kigge gennem et vindue ind til filmskaberens kerne. Alt det, der fremvises i levende billeder, er egentlig illustrationer af filmskaberens bærende grundstemning – og det faktum har længe fascineret mig. For hvad er det i virkeligheden, der driver mennesket bag værket og gør, at hen må lave lige netop dén film? Hvad er det, man føler sig forført af, forgabt i, fortabt over? Måden, vi taler om film på, er ofte tematisk drejet, men filmskaberens egen visuelle lyst, det begær, der ikke lader sig skjule, men som driver ned ad hagen, sitrer under huden, er mindst lige så essentiel en del af ethvert filmisk værk.
I dette program går jeg på opdagelse i filmskaberens underbevidsthed; på jagt efter det visuelle begær og dets mangeartede ansigter.
Programmet indeholder en visning af en berygtet lyserød arthousefilm fra 1971; et erotisk digt om fantasierne hos en ung, mandlig prostitueret. Filmen af instruktør James Bidgood er en visualisering af ekstravagant karakter med magisk produktionsdesign og et eksperimenterende formsprog, der på ideel vis lægger op til en snak om den skabertrang og indre drift, der modellerer alle værkers endelige udtryk.”

Gæster: Instruktør Jeppe Rønde og kunstnerisk udviklingskonsulent Karin Worsøe.

Pink Narcissus
Director: James Bidgood
USA | 1971 | 65”

Der vil blive afholdt Talk fra kl. 14.30 - 16.20 og dernæst vil der blive vist film fra kl. 16.30 - 18.20. Billetten dækker begge dele af programmet. Der vil være en kort pause mellem Talk og filmvisning. 

Screenings

tirsdag 28-08-2018 kl. 14:30 Momentum Sal 81 Billetter til rådighed Reserver billetter