Ditte & Louise talk

Artistic profile, Focus - Aldersgrænse: 16+

Filmskaber og skuespiller Marijana Jankovic taler med satirikere og skuespillere Ditte Hansen og Louise Mieritz om at være “Ditte & Louise” på det store lærred og i virkeligheden.

Skuespillere og satirikere Ditte Hansen (f. 1970) og Louise Mieritz (f. 1971) har udgjort et indigneret, lyst- og kraftfuldt kreativt makkerpar, siden de mødtes i 2008. Sammen skrev de og spillede titelrollerne i to sæsoner af DR1-tv-serien Ditte & Louise om et par midaldrende skuespillere, der indser, at det eneste, branchen kan tilbyde dem efter 40, er roller som mor. Den selvironiske midtvejs- og branchekrise gav genlyd og fik en dedikeret fanskare hos både kritikere og publikum. I 2018 fik spillefilmen af samme navn premiere; en stort set samlet anmelderstand kaldte filmen ’den sjoveste og groveste satire på danske lærreder i årtier’. Og kvinderne i branchen så og spejlede sig i karaktererne.

Skuespiller og instruktør Marijana Jankovic er årets kunstneriske profil på OFF – Odense International Film Festival. Under temaet ’mod’ tegner hun stregen for et personligt program med kulturelle rødder og kærlighed til forskelligheden som centrale holdepunkter.
Dyk ned i modets mange lag i selskab med Marijana og internationalt anerkendte filmgæster ved en række samtalearrangementer i uge 35.

Tider

Tuesday 27-08-2019 kl. 19:00 Magasinet 3 billetter til rådighed Reserver billetter