DOGME2K18

Artistic profile, Focus - Aldersgrænse: 16+

Kan vi skabe en ny bevægelse?

I omverdenens øjne er Dogme95 stadig dansk films seneste højdepunkt, men det er snart 25 år siden, at det eksperiment blev sat i gang. Det er på tide at gøre status på dansk film igen. Der rumler energier i undergrunden, der allerede har sat sine første, sære blomster, og også i Super16s eget elevkollektiv ser vi fællestræk til nye bevægelser. 

Nu skal der ord på, hvad filmtalenterne selv gerne vil. Inspireret af Dogme95 vil vi i løbet af OFF18 formulere et nyt manifest for dansk films vækstlag. Bliver det kyskhedsløfter eller overflodsgarantier? Der er ingen regler – endnu – andet end at når ugen er omme, skal der ligge en erklæring for den nye generation af filmskabere.
OFF og Super16 har sat dansk films vækstlag stævne til formålet. Vi starter ugen i selskab med nogle centrale filmskabere, der var med til at forme nogle af 1990’ernes dogmefilm, så de kan fortælle, hvilke idéer der formede dogmebølgen, og hvordan nye filmskabere kan lade sig inspirere af de idealistiske tanker, der blev tænkt dengang – uden at gentage fortiden.
Og så ser vi fremad: Fællesskabet mødes, diskuterer og udformer et nyt manifest, der ved festivalens afslutning vil blive underskrevet af alle, der har bidraget, og som gives videre som et mønster for vores egen tids filmflok.

Kulturjournalist Ole Blegvad, der arbejdede på DR i 1989-2014 og har et skarpt øje for tidsånd og eksperimenter, sætter samtalen i gang på festivalens første dag, hvor publikum inviteres med til en livlig diskussion om manifester. Måske bliver det en historisk dag på OFF? Eller bare en historisk stiløvelse?
Uanset hvad, så tager vi resultatet frem igen til OFF19 for at se, hvilken betydning det har haft for filmtalenterne i året, der er gået.

 

Gæster: Thomas Krag (klipper), Ib Tardini (producer), Sebastian Cordes (instruktør og skaber af slow-cinema manifestet), Jesper Dalgaard (instruktør)

Deltagere: Filmskabere fra vækstlaget 

Moderator: Ole Blegvad 

Screenings

mandag 27-08-2018 kl. 12:00 Pejsestuen 98 Billetter til rådighed Reserver billetter