Generation uden lærred

Focus, PlayOFF - Aldersgrænse: 16+

Fremtidens filmskabere om at lave filmoplevelser udenfor biografen

Det er ikke længere givet, at man går på filmskole for at lave historier til et lærred: I dag navigerer nyuddannede filmskabere i et elastisk mediebillede, hvor en film kan være mange ting. For hvorfor overhovedet lave film til biografen, hvis idéerne lige så godt – eller bedre – kan udtrykkes i hybridformer på onlineplatforme, i serieformat eller som interaktive fortællinger? Mange er begyndt at eksperimentere med at lade fiktionsfilm smelte sammen med sociale medier og skabe endnu større oplevelser, selv på små skærme.

PlayOFF-kurator David Adler modererer et panel med fire elever fra Super16: Aka Hansen (producer, årgang 9), Andrias Høgenni (instruktør, årgang 9), Simon Mortensen (instruktør, årgang 10) og Zinnini Elkington (instruktør, årgang 10). Ingen af de fire betragter filmen som en ø, og alle har de gjort brug af ny teknologi i deres
værker på uddannelsen. De diskuterer de muligheder, de ser i det skiftende mediebillede; hvor tæt på publikum, man egentlig kan (og skal?) komme, og om kunsten formes af teknologien eller omvendt.

Screenings

fredag 31-08-2018 kl. 11:00 Brandts, 4.