LGBTQ-EU

Focus, Made in europe - Aldersgrænse: 16+

Lesbian, Gay, Bisexual, Transgender, Queer – LGBTQ. Forkortelsen har fundet vej ind i mainstreamkulturen, der i disse år i stigende grad føjer lag og nuancer til vores kollektive blik på og forståelse af køn og seksualitet. Mangfoldige regnbuekarakterer og komplekse personportrætter er nu ikke blot sjældne seriegæster eller forvist til biroller, men folder sig ud i fuld højde, og LGBTQ-personer arbejder i dag ofte foran kameraet i roller og fortællinger, som også heteroseksuelle og ciskønnede kan spejle sig i.

Aarhusianske PROUD! Filmfestival har sammensat et program af nyere europæiske kortfilm, som på hver sin måde er en minoritetsfortælling, men i et miljø eller med en handling, de fleste kan relatere til. Efter filmvisningen tegner Dag Heede, ph.d. og lektor ved Institut for Kulturvidenskaber ved SDU, en linje over udviklingen i repræsentationen af LGBTQ’ere i nyere europæisk filmhistorie.

Tider

Wednesday 28-08-2019 kl. 19:00 Momentum Sal 54 billetter til rådighed Reserver billetter