Murens fald

Focus, Made in europe - Aldersgrænse: 16+

Whose city? En personlig beretning om Murens fald

Berlin, den 9. november 1989, sen aften: De østtyske grænsevagter lader Berlinmuren åbne. Samme nat udspiller sig i Vestberlin en kollektiv folkefest, hvis emotionelle udladning er uden sidestykke i nyere tysk historie. Murens fald er en overraskelse for mange, og dens endeligt bliver omgående et symbol på et nyt, forenet Europa. Moritz Schramm, født og opvokset i det forhenværende Vestberlin og i dag ph.d. og lektor ved Institut for Kulturvidenskaber ved Syddansk Universitet, var selv i Berlin den historiske november nat. Nu, tre årtier senere, kan du høre hans beretning om den epokegørende tid, der fulgte efter faldet af det murede skel: Hvordan begivenhederne oplevedes dengang, og hvordan de siden har ændret både byen og resten af Tyskland.

Undervejs i fortællingen viser og kommenterer Moritz Schramm originale klip fra hændelserne i 1989 samt uddrag af nyere dokumentarfilm – eksempelvis Hans Christian Posts Whose City? (2017), der kredser om forandringerne i Berlin efter genforeningen af Øst og Vest. Forandringer, der stadig kan mærkes i dag.

Tider

Tuesday 27-08-2019 kl. 15:30 Cafebio 3 Ingen billetter til rådighed Reserver billetter