Nordatlantiske filmdage: Grønland

Focus, Special - Aldersgrænse: 16+

På Byens Ø i Odense Havn ligger Nordatlantisk Hus – et kulturelt mødested for Grønland, Færøerne, Island og Danmark. For femte gang samarbejder huset med OFF om en tredelt visning af film, der alle har udspring i Nordatlanten. Første aften kan man opleve islandske Hlynur Pálmasons prisvindende 16 mm-værk Vinterbrødre, en broderodyssé udspillet i kalkminernes hverdag, hvor hjemmebrændt spiritus er eneste varmekilde. Anden filmaften præsenteres Lykkelænder fra Grønland; instruktør Lasse Laus sensitive portræt af et land og et folk med kolonitidens historie indlejret i den kollektive bevidsthed. Tredje aften er hele fire kortfilm fra Færøerne på programmet: I løbet af de sidste ti år er en stille bølge af færøske film langsomt brudt gennem overfladen. Med støtte fra det færøske filmværksted Klippfisk og den nyoprettede færøske filmfond er en ny generation af færøske talenter klar til at vise, hvad de er i stand til at skabe på landets vindblæste øer.

Repræsentanter fra filmene vil være til stede ved alle visninger. Før hver film er det muligt at få smagsprøver på nordatlantisk mad og øl. Besøg nordatlantiskhus.dk for flere oplysninger.

Lykkelænder
Director: Lasse Lau
Denmark, Greenland | 2018 | 80”

Screenings

onsdag 29-08-2018 kl. 19:00 Other