OFF to the Wild – Vildmarkstur med kortfilm

- Aldersgrænse: 5+

Har du lyst til et hyggeligt døgn ude i det vilde? Trænger du til at komme ud af din komfortzone, men stadig under trygge rammer? Sammen med OFF og Hello Friend kan du komme ”OFF to the Wild” på en lækker vildmarkstur, krydret med fantastiske kortfilm.

Vi byder på et døgn fra søndag til mandag, hvor du kommer helt tæt på naturen. Vi skal sanke vilde urter, gå ture langs vandet, lave mad over bål og sove i shelter. Og så skal vi se film i OFF-Roaderen – en ombygget campingvogn, nu luksus minibiograf på hjul. Biografen viser glædelige, skøre, tankevækkende kortfilm fra OFF, som indbyder til en god snak omkring bålet. Der vises både film for voksne og børn.

Så helt kort! Vi skal hygge, møde nye mennesker og glemme hverdagen for en stund i den smukke sydfynske natur.
Hvad end du kommer alene, med hele den pukkelrykkede, eller en håndfuld venner, skal du/I være hjertens velkommen.

 

Søndag den 9. juni kl. 12.00 – mandag den 10. juni (2. pinsedag) kl. 12.00

Midt i Østre Gulstav v. Dovnsgård (Shelterne ved Syd Langeland).

 

BILLET

Pris: 350.- pr deltager.

Prisen inkluderer:

- Forplejning: Sandwich ved ankomst, aftensmad, morgenmad, drikkevarer og snacks.

- Filmvisninger i OFF-Roaderen.

- Vi står for udstyr til madlavning, samt lejren.

Man står selv for transport til og fra lejren.
Der er begrænset pladser, så det er først til mølle.

 

PRAKTISK

Lejrens faciliteter: Ca. 100 meter fra lejren ligger der et offentligt toilet. Der er 4 shelters med plads til 6 voksne i hver. Lejren ligger ca. 100 meter fra vandet.

Du skal blot selv medbringe:

- Sovepose (og hovedpude)

- Liggeunderlag

- Toiletartikler

- Personlige ejendele efter ønske

Tider

Sunday 09-06-2019 kl. 12:00 Østre Gulstav v. Dovnsgård Ingen billetter til rådighed Reserver billetter