fbpx

Open Air: Grease

By night, Open air - Aldersgrænse: 16+
Find jeres aller bedste dansesko frem og gør dig klar til vitterligt benspjættende og anderumpestrygende dans galore i fortællingen om greaseren Danny og dydsmønstret Sandy, der sommerforelsker sig i 1950’ernes USA, kun for at opdage, at de skal gå på samme High School efter ferien.
Kultfilmen baserer sig på en musical af Jim Jacobs og Warren Casey og har en hoftesvingende John Travolta i den ene hovedrolle, mens Olivia Newton-John med sløjfe i håret og tandpastasmil er hans kvindelige modstykke. Denne aften griber vi læderjakkerne, lader flødefarvede milkshakes skumme over i glassene og inviterer til motorbrølende rockabillyfest i det fri!
Open Air er en begivenhed i fællesskabets ånd. Hvert år under festivalugen byder OFF publikum velkommen til filmklassikere og koncerter under åben himmel. Arrangementet afholdes på Amfiscenen i Brandts Passage ved Kunstmuseum Brandts – med god plads til at brede sig på picnictæppet og nyde film og musik på storskærm.
Open Air er ét af de arrangementer, der særligt viser den store kærlighed til og interesse for det filmiske format, der findes hos publikum, når tusindvis af mennesker samles i sommernatten for at se film i det fri 📽️
Grease præsenteres i et stolt samarbejde mellem Cinemateket, OFF - Odense International Film Festival og Cafe Biografen❤️

Tider