fbpx

Open Air: Hannibal & Jerry

By night, Focus, Open air - Aldersgrænse: 16+

Open Air er en begivenhed i fællesskabets ånd. Hvert år under festivalugen byder OFF publikum velkommen til filmklassikere og koncerter under åben himmel. Arrangementet afholdes på Amfiscenen i Brandts Passage ved Kunstmuseum Brandts – med god plads til at brede sig på picnictæppet og nyde film og musik på storskærm. Open Air er ét af de arrangementer, der særligt viser den store kærlighed til og interesse for det filmiske format, der findes hos publikum, når tusindvis af mennesker samles i sommernatten for at se film i det fri.

Syng med Wikke & Rasmussen, når de præsenterer deres film ”Hannibal & Jerry” fredag den 3. Sept. kl. 20.30 på Amfiscenen, Brandts Klædefabrik.

”Hannibal & Jerry” er familieunderholdning med ny-klassiker status af Wikke & Rasmussen, om hunden Jerry, som ikke kan gø, men tale, og dens bedste ven Hannibal, som bor i det nybyggede Engleparken, sammen med sin mor, far og mormor.

Her er ret kedeligt, lige indtil den slemme legetøjsfabrikant, Onkel Morfar, pludselig hører om den talende hund, og sætter sin højrehånd, Morbror Harry på opgaven med at få fat i Jerry.

Undervejs er de fleste af filmens skuespillere nødt til at synge en sang, og det kan du også gøre sammen med Wikke & Rasmussen, når de synger med på klassikere som ”Brug dit hjerte som telefon”, ”Kærlighed”, ”Hannibal & Jerry” og mange flere.

Instruktion: Wikke & Rasmussen
Manuskript: Kim Fupz Aakeson, Wikke & Rasmussen
Medv.: Jonathan Kvium, Paprika Steen, Martin Brygmann, Jytte Abildstrøm, Steen Rasmussen, Michael Wikke, Hella Joof, Peter Frödin, Peter Mygind, Birthe Neumann, Hans Henrik Bærentsen, Alex Nyborg Madsen, Casper Christensen, Lars Hjortshøj, m.fl.

Græsted Film & Fjernsyn 1997

Tider

Friday 03-09-2021 kl. 20:30 Amfiscenen