Pitch me baby – part 2

Pitch Me Baby er en liveopvisning i overbevisende talegaver; på bare fem minutter skal otte udvalgte kandidater hver især pitche deres kortfilmsidé på den mest fængende og mindeværdige måde. Ansigt til ansigt med både publikum og jury skal filmskaberen herefter forsvare sin pitch, når juryen de næste 15 minutter stiller spørgsmål. Danske Filminstruktører og Danske Dramatikere uddeler i år to priser: et arbejdslegat på DKK 35.000 til den bedste kortfilmsidé samt juryens specialpris på DKK 15.000.

Lad dig rive med af den intense stemning, hep på dine favoritter og stil selv spørgsmål til deltagerne undervejs. Pitching er en nervepirrende her og nu-oplevelse, hvor alt kan ske! Vinderne af Pitch Me Baby afsløres ved årets OFF Awards.

Tider

Thursday 29-08-2019 kl. 15:00 Momentum Sal 57 billetter til rådighed Reserver billetter