Prisvindende kortfilm fra OFF19 – Glamsbjerg Biograf

Oplev noget af det bedste indenfor kortfilm disse år, når OFF – Odense International Film Festival og Kulturregion Fyn viser et udvalg af vinderfilmene fra OFF19 i fem fynske kommuner.
Mød også den færøske instruktør Andrias Høgenni, vinder af Publikumsprisen med filmen Ikki Illa Meint.

Niveauet var tårnhøjt, da 121 kortfilm dystede om priser og oscarkvalifikationer ved årets filmfestival i Odense. I alt blev der uddelt 14 priser ved lørdagens awardshow, og nu har du en unik mulighed for at se fem af vinderne, når vi gæster fem fynske kommuner med projektet Film For Alle.
Udover filmene kan du møde den dansk-færøske instruktør, Andrias Høgenni, der er manden bag Ikki Illa Meint, der vandt OFF Publikumsprisen. Tidligere på året vandt filmen også CANAL+ Award ved Cannes Film Festival. Efter visningen vil Høgenni fortælle om sin film, om at være på Cannes filmfestival, og svare på spørgsmål fra publikum.

De prisvindende kortfilm er:

Draget - Film Fyn Talent Award - Danmark

Where Chaos Reigns - The Soapbox Award - Venezuela

Fun Factory - Storyteller Award - Norge/Tyskland

Nursery Rhymes - Artist Award - Australien

Ikki Illa Meint - Publikumspris - Danmark

 

Film for Alle gæster:

Kerteminde Kino 4. november, kl. 19.00

Bio Langeland 11. november, kl. 19.00  

Glamsbjerg Biograf 17. november, kl. 15.00   

Ringe Bio 20. november, kl. 19.30

Nordfyns Gymnasium 9. december, kl. 14.00

Arrangementet varer i alt 90 minutter, inkl. filmvisning og debat.

 

Bestil billet på biografens hjemmeside.

 

Tider

Sunday 17-11-2019 kl. 15:00 Glamsbjerg Biograf