Sam Hudecki: Storyboarding

Artistic profile, Focus - Aldersgrænse: 16+

Mød storyboarderen bag Blade Runner og Arrival

Alle film starter med en vision. Men der kan være langt fra første gnist til det færdige resultat. Og hvordan sikrer en filmskaber sig, at visionens glød ikke går tabt, når produktionen går i gang, og flokken omkring filmen vokser? Storyboarding er et visuelt redskab, der kan give alle på filmholdet et fælles begreb om, hvilke billeder historien skal fortælles med, og fastholde essensen af  en oprindelige idé selv på store produktioner. Storyboarding er imidlertid ikke nær så udbredt i den danske filmkultur som i den amerikanske. Den canadiske stjernestoryboarder Sam Hudecki er inviteret til at fortælle om sin proces og stille Super16-flokkens nysgerrighed efter formatets fordele og ulemper. Hvad opnår man med dette ekstra skridt i en skabende proces? Begrænser  eller styrker storyboarding kreativiteten under filmoptagelserne?

Sam Hudecki har været hof-storyboarder for den canadiske filminstruktør Denis Villeneuve på store film som Enemy (2013), Sicario (2015), Arrival (2016) og Blade Runner 2049 (2017), på  sidstnævnte film også som konceptuel designer. I tilgift til samtalen om storyboarding snakker vi med Sam om oplevelsen af at arbejde på store Hollywood-produktioner.

Spar Nord samtalesaloner præsenteres med støtte fra Spar Nord Fonden.

Screenings

fredag 31-08-2018 kl. 17:00 Magasinet 115 Billetter til rådighed Reserver billetter