Open Air: The Great Gatsby

By night, Focus, Open air - Aldersgrænse: 16+

Leonardo DiCaprio indtager hovedrollen som rigmanden Jay Gatsby overfor Tobey Maguires Nick Carraway i denne ekstravagante fortolkning af F. Scott Fitzgeralds romanklassiker fra 1920’ernes USA. Filmens egentlige stjerne er dog production designer Catherine Martin; den dekadente art deco-stil er gennemført til perfektion, men forstørret og forskruet, så scenografien mimer tidsåndens eskapistiske overdrev. Cue: Kanariegul sportsvogn og glitrende flapperkjoler. Lad dig også opsluge af lydsporet, hvor kunstnere som Jay-Z, Beyoncé, Kanye West, Lane Del Rey og danske Coco O. leverer fortolkninger af både Charlestons og Foxtrots. Hæv champagneglasset i lykkelig virkelighedsflugt, men husk: sjælekvaler forsvinder ikke blot under et lag gyldent glace. Filmen præsenteres i samarbejde med Odense Teater i anledning af opsætningen af Den Store Gatsby (11. september-4. oktober).

Tider

Saturday 31-08-2019 kl. 21:00 Amfiscenen