TheNextFilmFestival U16

Youth - Aldersgrænse: 14+

TheNextFilmFestival starter med minifestivaler fem steder i landet, og de bedste film herfra går videre til finalen i Odense. Der er to aldersklasser – U16 og U21. I dag skal vi se de bedste film i U16-kategorien. Et festfyrværkeri af dybt personlige film om hvad der rører sig i hjertet på de 12-16-årige filmfolk. Det er en rigtig god filmdag for filminteresserede skoleklasser – også selvom man ikke har film i konkurrencen.

Et hel dags event hvor de unge filmskabere kommer fra hele landet for at se hinandens film og møde det utrolige filmpar Wikke & Rasmussen, som både vil være dagens underholdende værter, fortælle om deres filmliv, og give gode tips til unge filmfolk.

Programmet starter i salen 10:15, men inden da skal der tages billeder på den røde løber allerede fra kl. 09:30. Kom i galla! Vi byder på popcorn og en brik juice, men husk en madpakke til frokost. Dagen slutter med et lille brag af en prisoverrækkelse.

Programmet finder sted i Nordic Film Biograf, City Bio Odense

Screenings

torsdag 30-08-2018 kl. 09:30 Other 40 Billetter til rådighed Reserver billetter