Bliv ungdomsjury på OFF26
Vi søger igen en kommende 8.klasse (nuværende 7. klasse) fra Odense til at varetage ungdomsjurytjansen på OFF – Odense International Film Festival.
Festivalen finder sted i uge 35.
Der vil være 1-2 gange før uge 35, hvor I skal mødes inde i byen til oplæg. Hele klassen skal kunne være med til KickOFF mandag d. 24. august om aftenen, og de fem udvalgte jurymedlemmer og klasselærerne skal kunne være med til OFF Awards lørdag d. 29. august om aftenen.
Opgaven:
At se en masse kortfilm
At vælge ungdomsjuryens vinderfilm
At lave små stop-motion film
At lave interviews med skuespillere, instruktører og frivillige.
At lave indhold i form af små film og tekster til Odense Internationale Film Festivals platforme
At deltage i workshop om kortfilm inden festivalen.
Vi søger en engageret og nysgerrig 8. klasse med to klasselærere som gerne vil bruge en uge på at dykke helt ind i kortfilmen verden. Arbejdstiden er mandag-torsdag 8.00- ca. 14.00 samt mandag og lørdag aften.
Har I spørgsmål, så skriv til ungdomsjurykoordinator Allan Fjord Guldager på alfgu@odense.dk
Deadline for ansøgning er den 5. maj og I vil modtage et svar på ansøgningen umiddelbart efter.