Næste artikel
Nyt til skoleåret: Kortfilm fra Grønland i biografen
Vi er stolte over igen i år at kunne præsentere et stærkt, fantasifuldt, tankevækkende og vedkommende tilbud til skoleelever i alle aldre, når vi i uge 35 fylder Odense op med kortfilm, der skaber store oplevelser.
Vi har programmer til alle aldersgrupper, lige fra indskolingen til gymnasie- og efterskoleklasser, og uanset hvilket program, du booker billetter til, kan I se frem til at opleve gode, sjove og tankevækkende film, I kan snakke om bagefter. Filmvisningerne for børn og unge er helt gratis og finder sted mellem mandag den 24. og fredag den 28. august.
Se hele børne- og ungeprogrammet og book billetter her.
Send tippet videre til alle lærere og pædagoger i din omgangskreds, så de kan få en uge, hvor undervisningen får selskab af store følelser, vilde fortællinger og masser af filmisk wow-effekt. Uge 35 bliver alt andet end almindelig.