fbpx

Mød OFF i Davinde

Torsdag den 19. november har du mulighed for at dykke ned i kortfilmens vidunderlige verden, når festivalleder Birgitte Weinberger besøger Davinde Forsamlingshus. Du kan glæde dig en aften i kortfilmens tegn, hvor Birgitte holder oplæg om det korte medie og tager imod spørgsmål fra publikum. Måske har du undret dig over, hvordan er det, at OFF udvælger de film, som er med i konkurrenceprogrammerne? Eller hvad det er, at kortfilm kan i forhold til spillefilm? Og gad egentlig vide, hvordan man kommer i gang med de korte medie, hvis man nu er nybegynder?

Måske undrer du dig over ingenting og vil bare gerne se gode kortfilm, håndplukket af Birgitte – bare rolig: Hun tager også en håndfuld af egne korte favoritter med fra OFFs store bagkatalog, så du kan komme med en tur rundt i hele verden.

Alt i alt bliver det en aften i kortfilmens tegn, hvor vi både kan undre os, blive klogere og komme ud i verden, og du kan booke din billet lige her

Arrangementet foregår i Davinde Forsamlingshus, Vandmøllevej 12, 5220 Odense SØ.

Arrangementet foregår den 19. november, klokken 19 – 21.