fbpx

Filmisk Byvandring

Filmiske fortællinger der flyttes ud af biografens mørke og ud i Odenses smukke gader og stræder, lige der hvor du mindst venter dem. En kombination af hypermoderne teknologi og håndtegnede animationer, der tilsammen bliver et filmisk billeddigt med Odense som ramme – og dig som aktiv medspiller.

Igennem din telefon, vækkes udstillingens værker til live, og små fortællinger udspiller sig lige for dine øjne. Oplev – eller genoplev – Odense, alt imens kendte og mindre kendte lokationer får tilført en helt ny dimension, som udfolder sig på uforglemmelig vis.

Filmisk Byvandring består af i alt 6 værker og hvert værk, med hver deres placering, bringer dig rundt i byen, og præsenterer byens fortræffeligheder på en helt ny måde. Udstillingen præsenteres af OFF – Odense International Film Festival, den er ganske gratis og kan tilgås døgnet rundt.

Find værkerne her

 

  • Små Stjernestunder, Carl Nielsens Kvarter 47
  • Nelle’s, Overgade 21A
  • Optikerne på Ove Sprogøes Plads, Jernbanegade 1
  • Winther’s, Vestergade 61
  • Stærmose Briller, Slotsgade 24
  • OFF – Odense International Film Festival, Farvergården

Planlæg din rute

Sådan gør du

Download App’en ARTIVIVE til din telefon.

Giv app’en tilladelse til at bruge kameraet og oplev animationen udfolde sig igennem din telefon.

Bliv fascineret, chokeret og forelsket i de flotte værker 📽️

iOS Android

Ta' med os på opdagelse

Ruten er ca. 2 kilometer lang, gå på opdagelse på egen hånd eller ta’ med kunstner Sara Koppel på byvandring og hør fortællingen om hver af de smukke værker:

• Fredag 16-07-2021 kl. 20:00
• Onsdag 21-07-2021 kl. 14:00
• Tirsdag 27-07-2021 kl. 10:00
• Tirsdag 31-08-2021 kl. 20:00
• Lørdag 04-09-2021 kl. 13:00

Udstillingen finder sted i uge 28, 29 og 30 – og igen, i uge 35 under OFF – Odense International Film Festival. Udstillingen henvender sig til alle, lige fra børnefamilier, til studerende og pensionister.

Filmisk Byvandring er støttet af Odense Kommune, Oplev Odense Puljen.