Om undervisningsmalerialet til Best OFF
1. DEL
En introduktion til kortfilmgenren og en præsentation af de modeller og begreber, som eleverne skal bruge i arbejdet med materialets fire kortfilm:
Udviklet af filmforsker Richard Raskin.
Fra Filmleksikon A-Z.
Fra Filmleksikon A-Z.
Fra Filmleksikon A-Z.
2. DEL
ELEVARK TIL FIRE KORTFILM
Her er der opgaver, hvor eleverne skal analysere filmen og udvalgte scener med fokus på tematik, personkarakteristik, dramaturgi og filmiske virkemidler.
Materialet inddrager isbjergmodellen, ‘De 7 parametre’, berettermodellen, kontraktmodellen og tre-akter-modellen som analyseværktøjer.
Der er også opgaver, hvor eleverne skal skabe et medieprodukt – videoportrætter, stopmotionfilm, filmplakater, digitale collager. Og et kreativt produkt i form af installationer og skulpturer.
Elevarkene har interaktive links, så eleverne kan læse introduktioner på de filmfaglige begreber, de skal bruge i de enkelte opgaver.
Opgaverne går fra næranalyse af et uddrag af filmen, som kan ses på sitet, til en analyse og fortolkning af hele filmen – med perspektivering til elevernes egen livsverden.
Brug det udstyr og de klippeprogrammer, I har adgang til – tablets, computere, kameraer og elevernes mobiler.
Før I ser kortfilmpakken er det en god ide at introducere kortfilmgenren for eleverne. Forklar dem, at kortfilmgenren kræver en særlig opmærksomhed fra dem, som I kan illustrere ved at præsentere dem for isbjergmodellen. Introducér også eleverne for de enkelte films hovedtemaer.
OM MATERIALET
SÅDAN BRUGES UNDERVISNINGSMATERIALET
Undervisningsmaterialet kan benyttes fra 7. klasse og op til og med ungdomsuddannelserne. Opgaverne i materialet er konstrueret på en måde, så de tilgodeser det store spænd i klassetrin, og hver især byder på mulighed for at svare simpelt eller mere komplekst. Det er op til den enkelte underviser, der anvender materialet, at vurdere hvilke opgaver der er bedst egnet til klassens niveau, og hvilke spørgsmål der måtte være for svære eller for banale for vedkommendes elever – ikke mindst fordi hold og klasser er forskellige ift. abstraktionsniveau, analytiske kompetencer osv.
De følgende faglige mål retter sig mod folkeskolens 7.-9. klasse, men materialet er udarbejdet, så det også kan anvendes på ungdomsuddannelserne, hvor de faglige mål i dansk er bredere formuleret. Opgaverne giver også rig mulighed for at øve sig i at “udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt” og “analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier”, som der står i læreplanen til Dansk A på STX.
Faglige mål
DANSK 7.-9. KLASSE
I danskfaget kan kortfilmgenren bruges som et hovedværk. Opgaverne i elevarkene lægger op til et analytisk arbejde med kortfilm – med fokus på tematik, dramaturgi og filmiske virkemidler. Der vil også være opgaver, hvor eleverne skal skabe mindre medieprodukter.
Kompetenceområde: Fortolkning
Kompetencemål: Eleven kan forholde sig til kultur, identitet og sprog gennem systematisk undersøgelse og diskussion af litteratur og andre æstetiske tekster
- Eleven har viden om identitetsfremstillinger
- Eleven har viden om genrer, sprog, symbolik, forfatter, værk og fortæller
- Eleven har viden om metoder til fortolkning
- Eleven kan gennemføre en målrettet analyse af en tekst
- Eleven kan fortolke egne og andres fremstillinger af identitet i tekster
Kompetenceområde: Filmanalyse
Kompetencemål:Eleven kan udtrykke sig forståeligt, klart og varieret i skrift, tale, lyd og billede i en form, der passer til genre og situation
- Eleven har viden om virkemidler, grafisk design og efterproduktion
- Eleven kan forberede og fremstille større multimodale produktioner
FILMKUNSKAB 7.-9. klasse
Kompetenceområde: Filmanalyse
Kompetencemål: Eleven kan vurdere filmproduktioner i et kulturelt perspektiv
- Eleven kan identificere filmgenrer
- Eleven har viden om filmgenrers karakteristika
- Eleven kan vurdere virkemidlers æstetiske funktioner i film
- Eleven har viden om filmiske virkemidler
- Eleven har viden om filmdramaturgi
- Eleven kan analysere films dramaturgi og udtryk
Kompetenceområde: Filmproduktion
Kompetencemål: Eleven kan udtrykke sig i levende billeder i varierede filmgenrer
- Eleven kan anvende filmdramaturgiske teknikker og modeller i filmiske fortællinger
- Eleven kan anvende filmiske virkemidler til at producere personlige udtryk i film
- Eleven kan gennemføre en filmproduktions forløb i alle dens faser
- Eleven kan anvende egne film kommunikativt i samspil med andre medieudtryk
SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING 7.-9. klasse
De fire kortfilm giver også anledning til at arbejde med identitet, og specielt én af filmene (“Into the Blue”) med seksualitet.
Kompetenceområde: Køn, krop og seksualitet
Kompetencemål: Eleven kan vurdere normer og rettigheder for krop, køn og seksualitet i et samfundsmæssigt perspektiv.
- Eleven kan analysere køn, krop og seksualitet i samtidigt historisk og globalt perspektiv
- Eleven har viden om kulturelle og sociale normer og idealer for køn, krop og seksualitet
- Eleven har viden om rettigheder relateret til krop, køn, seksualitet og familie
Kompetenceområde: Sundhed og trivsel
Kompetencemål: Eleven kan fremme egen og andres sundhed og trivsel med udgangspunkt i demokrati og rettigheder.
- Eleven kan vurdere følelsesmæssige dilemmaer i relationer
- Eleven har viden om følelser og relationers betydning for sundhed, trivsel og seksualitet
- Eleven kan diskutere, hvordan overgreb på børn og unge kan forebygges
- Eleven har viden om vold og overgreb af fysisk, psykisk og seksuel karakter
OM FILMANALYSE
Når I skal analysere en film, skal I undersøge, hvordan filmen fremstiller sit tema, og hvilket budskab filmen vil sende med dette tema. I skal analysere filmens handling, karakterer, dramaturgi og brug af filmiske virkemidler.
OM KORTFILMGENREN
Kortfilm har ikke meget tid til at fortælle sin historie og må derfor skære alt overflødigt fedt fra. Vi kender ikke karakterernes baggrund, ofte ikke deres navne, og vi dumper tit direkte ned i den situation, hvor konflikterne allerede er i gang.
Kortfilm stiller derfor ekstra store krav til jer som aktive tilskuere. I må følge med fra start til slut og udfylde de huller, som instruktøren efterlader.
En kortfilm minder på den måde lidt om en novelle. Begge dele er korte, så der er en masse, vi som læsere eller tilskuere selv skal tænke os til og føle. Alt det, vi selv tænker og føler, når vi ser filmen, hører med til analysen og fortolkningen af kortfilmen.
ISBJERGMODELLEN
Isbjergmodellen er en god model til at illustrere kortfilmgenren. En god kortfilm svarer til de 10% af isbjerget, vi ser over havoverfladen. Det er det, I kan se og høre i filmen – fx handlingen, replikkerne, musikken, de forskellige billedbeskæringer og kameravinkler, klipningen, skuespillernes ansigtsudtryk, deres kropssprog og de rekvisitter, de bruger. De 90% af isbjerget, som ligger under havoverfladen er det arbejde, som den aktive, analyserende og fortolkende tilskuer skal gøre. Det er her I skal fylde baggrunden ud for karaktererne og deres handlinger. Det er her I skal forklare, hvordan filmen er fortalt og hvilken effekt de forskellige virkemidler har; “hun gør det fordi…”, “man kan se, at hun tænker…”, “musikken etablerer en stemning af…” osv. Hele isbjerget skal med i en analyse og fortolkning af kortfilm.