Prisvindere
Med skolen i biografen
Odense International Film Festival – OFF – har sammensat en kortfilmpakke fuld af følelser, forvirring og forandring.
Filmene er med stor succes blevet vist for det unge publikum under festivalen, og har desuden vundet adskillige priser. Disse særligt ungdomsegnede kortfilm bevæger sig ind bag teenagelivet, og går på opdagelse i identitetsskabelsen og det kaos, det medfører at finde os selv. For hvem er vi egentligt, og hvordan finder vi vores plads? Vi møder kærlighed og kriser, moralske kvababbelser og komplicerede relationer. Alle fem film har ungdomslivet på sigtekornet, og igennem sjove, følsomme og hudsløs ærlige skildringer bliver det skrøbelige ungdomsliv vist frem fra forskellige og tankevækkende perspektiver.