Pitch Me Baby-juryen er klar!

Årets skarpe jury er klar til at høre lige så skarpe pitches i dag, når vi afholder Pitch Me Baby – OFFs live(!) pitchingkonkurrence. Runde 1 er allerede i gang, men du kan stadig nå at fange Runde 2 – den begynder kl. 15.00. Kom forbi Teater Momentum og se, hvordan man sælger en kortfilmsidé på bare fem minutter!

For 10. år i træk præsenterer OFF – Odense International Film Festival konkurrencen Pitch Me Baby i samarbejde med Danske Filminstruktører og Danske Dramatikere.

Kun 8 af årets 94 indsendte pitches er gået videre – du kan se lige her, hvem der er udvalgt til at dyste (live!) på scenen i dag, torsdag, når vi afholder Pitch Me Baby-konkurrence under OFF19:

Jesper Vestergaard Larsen: “Dræberklovnen Kevin” (fiktion)

Jeanett Brahe: “En rigtig kvinde” (animation)

Darshika Karunahara: “First Night” (fiktion)

Andreas Roland Jensen: “Knubs, kast og kærlighed” (dokumentar)

Christian Einshøj: “No Family Photo” (dokumentar)

Carina Kamper: “Saunaklubben” (fiktion)

Kristian Halken: “Thor” (fiktion)

Julie Baltzer: “Women in War – Svetlana” (animation)