fbpx

Submission til OFF23 er åben

Knap er årets festival slut, før forberedelserne til OFF23 er gået i gang.

Den 1. oktober åbnede vi for indsendelse af kortfilm til festivalen i 2023 🎉

Danske og internationale filmskabere, der drømmer om at være en del af det oscarkvalificerende konkurrence program på næste års filmfestival i Odense, kan nu flytte deres film fra klipperummet og ud i virkeligheden.

Fire konkurrencer med Oscarkvalificering

Konkurrenceprogrammet består i 2023 af fem centrale konkurrencer: Den Internationale Konkurrence, den Danske Konkurrence, Animationskonkurrencen, Dokumentarkonkurrencen samt Ungdomskonkurrencen, hvoraf de fire førstnævnte hver indeholder oscarkvalificerende kategorier.

Oscarstatuetten er ikke den eneste prestigefyldte pris, vinderne af OFFs konkurrencer får udsigt til: Siden 2019 har OFF været EFA-kvalificerende og kan derfor indstille film til kortfilmkategorien ved The European Film Awards. Ydermere har OFF siden 2016 samarbejdet med Det Danske Filmakademi, som hvert år uddeler Robert Prisen til de bedste danske film. Samarbejdet bevirker, at danske kortfilm skal igennem OFFs udvælgelse for at komme i betragtning til en Robert Pris. De fem nominerede kortfilm til Robert Prisen annonceres ved OFF Awards i slutningen af festivalugen. I 2022 fik OFF endnu en pris, nemlig en til den bedste danske skuespiller.

Tilmelding og rabat

OFF modtager kortfilm i alle genrer med en varighed på max 30 minutter inkl. credits. Det er et krav, at filmen er færdiggjort i 2022 eller 2023. Frist for tilmelding er den 1. april 2023. Find yderligere information, regler og specifikationer på FilmFreeway, hvortil du også tilmelder din film til OFF23. Indtil 1. januar er der Early Bird rabat, så der er ingen tid at spilde!

Vi ses til OFF23!