fbpx

Værd at vide for Branchegæster

Vi er rigtig glade for at byde dig velkommen på vores festival til en uge fyldt med ikke bare fantastiske kortfilm, men også til at opleve en de ældste og mest spændende byer i Danmark.

Odense International Film Festival byder hvert år alle fra nær og fjern velkommen til at tage del i festlighederne i uge 35 i 2024 fra d. 26. august til d. 1. september.

Festivalen tager plads i hjertet af Odense, i området omkring Brandts Klædefabrik. Alle filmvisninger finder også sted i dette område samt i Teater Momentum.

Nedenfor finder du informationer til filmskabere, programgæster og branchegæster på festivalen – er du festivalgæst finder du mere information om dit besøg HER. 

OFF tilbyder et spektakulært udvalg af kortfilm, talks koncerter og meget mere. Som akkrediteret gæst får du gratis adgang til alle disse events.

Akkrediteringstyper
Filmskabere med film i konkurrencen, programgæster og jurymedlemmer får gratis akkreditering.
Der er også mulighed mulighed for at købe akkreditering for branchegæster uden en rolle på festivalen.

Er du interesseret i at købe akkreditering, eller er du i tvivl om, hvilken gruppe du tilhører, så kontakt Katrine Anderson på katan@odense.dk eller 20 37 42 06.

Vi beder alle tilstedeværende instruktører og/eller andre filmrepræsentanter om at deltage i en Q&A efter visningen af deres film. Du kan søge efter din film her: http://www.filmfestival.dk/films/ og tjekke hvornår din film bliver vist, samt reservere billetter til de enkelte visninger.

Meld din ankomst ved festivalens hovedkvarter min. 30 min. før programmets start, til en sidste briefing. Skal du bruge noget specifikt til din præsentation, så kontakt os venligst hurtigst muligt.

Fra Kastrup Lufthavn (CPH Airport) med tog
Du kan tage toget direkte fra Kastrup Lufthavn til Odense Banegård. Her finder du billetter i automaterne i ankomsthallen eller du kan bestille dem på DSB’s hjemmeside eller app. Hvis du bestiller biletter i god tid, kan du få orange billetter, som er billigere end normale billetter. Find billetter her.

Fra Kastrup Lufthavn (CPH Airport) med flixbus
Du kan tage flixbussen direkte fra Kastrup Lufthavn til Ørkbækvej. Det er billigere end at tage toget, og billetterne skal bookes på forhånd. Find billetter her.

Flixbus: Fra Odense Ørbækvej til Odense Banegårdscenter
Det er muligt at tage flere fynbusser fra Ørkbækvej til Banegården. Her kan du tjekke rejseplanen, som viser hvornår busserne går, hvor du skal tage den fra og hvad de hedder. Du kan benytte rejsekort, Mobilbillet-app eller købe din billet på webshop.fynbus.dk.

Fra Odense Banegårdscenter

Tag toget eller bussen til Odense Station og gå derefter til dit hotel, eller direkte til festivalen. Det er gåtur på ca. 1 km.

Bus

Eller du kan tage en gratis citybus fra Odense Banegård. Busserne hedder 10C og er lette at genkende, da de alle er pink. De går fra område B på banegården og kører ca. hvert 10. minut fra mandag-fredag, fra 9-17, og lørdag fra 11-16. Stå af ved Pantheonsgade, lige over for Café Biografen, hvor de fleste visninger finder sted. Se citybussens køreplan her.

Letbane
Odense Letbane kører i centrum ca. hvert 10.-15. min. For at komme lettest til festivalområdet, skal du stige af ved Kongensgade og fortsætte til dit venue. Du kan benytte rejsekort, Mobilbillet-app, webshop.fynbus.dk eller købe en Odensebillet (fysisk enkeltbillet) i en butik nær letbanen

Har du spørgsmål, så tøv endelig ikke med at kontakte OFF: filmfestival@odense.dk eller +45 6551 2837