fbpx

Magiske Kortfilm

Odense er et magisk sted. Magien mærkes hele året (især i uge 35 under OFF 😉✨), men det eventyrlige, mystiske og magiske kommer rigtig frem i lyset til Magiske Dage i efterårsferien! 

OFF – Odense International Film Festival og Magiske Dage inviterer derfor børn og barnlige sjæle til at træde ind i kortfilmenes magiske verden til Magiske Kortfilm på Odense Rådhus!

Børnebiffen leverer filmene, der udforsker skøre væsner, seje helte, spøjse venskaber og masser af sjov og spas. Hvis du er udmattet efter al trylleriet i byen, så tag hele familien med ind i festsalen på Rådhuset. Her dykker vi ned i kortfilmenes magiske verden og bliver tryllet væk til andre eventyrlige universer. De fortryllende værter tager imod jer i døren og serverer popcorn efter den magiske verdens bedste opskrifter.

Filmene henvender sig primært til de 5-8 årige, og de 6 film vises i streg. Hver film varer mellem 3-9 minutter og er enten uden dialog eller med dansk tale

Arrangementet varer ca. 45 minutter og kører torsdag, fredag og lørdag tre gange om dagen kl. 10.30, 12.30 og 14.30.

Find billetter til programmerne, som hedder “Magiske Dage x OFF: Magiske Kortfilm” HER.