I år kunne man som noget nyt også komme digitalt på festival. De to faste festivalgængere, Ulrich og Judith, tog i år den digitale vej til OFF20, og de fortæller følgende om deres oplevelse:

Siden 1979 har Odense International Film Festival været en del af vores DNA. For to mennesker, der har tilbragt deres lange arbejdsliv i enten en skolestue eller en biograf, er netop den filmfest noget ganske særligt. For her har man altid mødt det skæve og anderledes, det grænsesøgende og undertiden ganske uforståelige. Vi har været med hele udviklingsvejen fra en ren animationsfilmfestival over udenlandske kortfilm med eventyrligt indhold til den nuværende med oscarkvalificeringer i både internationalt hovedprogram og specialserier med animation, danske film og dokumentarer. Nu med en veldefineret spilletid under 30 minutter vel at mærke. Og med det fine brand OFF. OFF rimer for os på GUD.

Corona satte en stopper for vores serielle deltagelse, og 2020 blev det første år, hvor vi ikke favnede Odense og OFF fysisk. Men vi ville knageme ikke snydes helt, ganske og aldeles for at opleve sjældne filmperler fra hele verden. På vores Odensefjerne østmønske isolationsmatrikel hørte vi Carl Nielsen hver formiddag for fulde drøn på højtalerne, iklædte os om eftermiddagen de røde OFF-trøjer og så tre til fire OFF20-programmer på skærmen. Aftenen brugte vi på at skændes om hvilken film, der var dagens vinder. For vi havde lavet et stjernesystem, hvor fem stjerner blev givet til det suveræne, mens nul ikke var en så særlig god film. Der blev slet ikke givet nogle nuller.

Det var en intens, nøgtern og spændende uge med oplevelser, analyse og diskussioner. OFF er en livsstil og meditativ tilstand. Hun er smuk og kan såmænd godt nydes på afstand. Men selvfølgelig skal hun favnes og rystes, knuges og kysses i de rette fynske omgivelser med fest og farver, samvær og fællesskab.

Den satans Corona. Men den guddommelige OFF kan samme Satan godt glemme at få bugt med.