fbpx

Bliv en del af OFF

Her har du muligheden for at blive en del af holdet, der året rundt får festivalen til at køre på skinner.
Scroll længere ned og læs mere om muligheden for at blive frivillig under festivalen i uge 35 og om muligheden for at blive praktikant i et par måneder og dermed blive del af the OFFice.

OFF er en spændende og dynamisk arbejdsplads med plads til både udvikling og udfoldelse. Vores medarbejdere består af en blanding af fastansatte og skønne praktikanter. Der er med andre ord løbende udskiftning, og vi hører rigtig gerne fra dig, hvis du er på udkig efter en praktikplads.

Din uddannelsesbaggrund er ikke afgørende – vi søger forskellige uddannelsesretninger, baggrunde og kompetencer for at opnå et så stærkt hold som muligt. Det vigtigste er, at du er dygtig til det du laver, og er villig til at kaste din kunnen i projektet.

Vi tilbyder en spændende og udfordrende arbejdsplads, hvor du kan blive en central del af et dynamisk festivalteam. Du er med til at træffe beslutningerne og har i høj grad mulighed for at bruge din faglighed og sætte dit præg på filmfestivalen.

Det er vigtigt at du:

  • Kan arbejde selvstændigt, også med flere opgaver på én gang.
  • Er serviceminded og kan kommunikere med mange forskellige mennesker.
  • Kan sætte dit arbejde i system og tænke praktisk.
  • Kan være udadvendt og ansvarsbevidst.
  • Er klar til at indgå i et dynamisk arbejdsmiljø med et højt tempo.
  • Er god til hele Office-pakken

Dine opgaver som praktikant vil primært være administrative opgaver indenfor kommunikation, formidling, SoMe, eventplanlægning, koordinering og fondsansøgning. Du får naturligvis også selv lov til at sætte præg på nogle af de opgaver, som du gerne vil arbejde med.

Tre ting er sikre: Du kommer til at lave noget, som du kan lide, du kommer til at se kortfilm, og du bliver en del af fællesskabet.

Hvis du er interesseret, så send en ansøgning til the OFFice på filmfestival@odense.dk – eller giv os et ring på 6551 2837, hvis du har spørgsmål.

I takt med at OFF vokser, gør behovet for frivillige det samme, og heldigvis er der utrolig mange søde og kompetente mennesker, der har lyst til at hjælpe til. Har du lyst til at opleve filmens magiske verden, både foran og bagved det store lærred, og samtidig blive en del af et fantastisk team.

Du skal bare være mellem 18 og 100 år, og med på den værste! Arbejdsopgaverne er mange og spænder bredt. Vores frivillige fungerer som alt fra biografvagter og stoleflyttere, til vært for vores mange internationale gæster. Vi finder en opgave, som passer præcis til dig! Tilmeld dig som frivillig og vær med til at skabe en uforglemmelig festival, for knap 30.000 besøgende.

Læs meget mere om det at være frivillig her

Kontakt os meget gerne, hvis du har spørgsmål: OFFfrivillig@odense.dk