Mest stillede spørgsmål

Her får du svar på de mest stillede spørgsmål. Tjek menuen for at gå direkte til det spørgsmål, du har brug for svar på.

Nedenfor finder du informationer til gæster på festivalen – er du filmskaber med film i konkurrencen, programgæst, jurymedlem eller branchegæst, finder du mere information om dit besøg HER

OFF – Odense International Film Festival er en kortfilmfestival for ALLE. Om du er 3 år eller 103, så har vi noget på programmet til dig. Der er filmvisninger fra morgen til aften, men vi har også talks, koncerter, Open Air og meget andet.

Overordnet set, er festivalen delt op i to store programpunkter:

Kortfilmkonkurrencen

Du kan opleve kortfilm fra hele verden i Den Danske Konkurrence (DK), Den Internationale Konkurrence (INT), Animationskonkurrencen (ANI), Dokumentarkonkurrencen (DOC) og Ungdomskonkurrencen (YOU). Oplev desuden også pitching-konkurrencen Pitch Me Baby!

Hver visning består af 4-11 kortfilm.

Du kan læse mere om vores konkurrencer HER

Fokusprogrammerne

Her kan du opleve talks, filmvisninger og meget mere under overskrifterne: OFF for børn og unge, Talent! Talent! Talent!, The Next Film Festival, Bag om filmen, Stærke stemmer i dansk film, Musik på menuen, Animationseksplosion, Top of Mind, Mærk verden og Under åben himmel.

Du kan læse mere om de forskellige sektioner HER

Festivalen finder sted i centrum af Odense. Hovedkvarteret (HQ) finder du i Kulturmaskinen, Farvergården 7, 5000 Odense.

Find vej og parkering her.

HQ åbningstider: man-lør 9-18 (kun uge 35)

Filmene vises i Cafe biografen, Magasinet, Frølageret, Værkstedet (Odense Teater),  Teater Momentum, Nordatlantisk Hus, Nørregaards Teater Vollsmose og Amfipladsen.

Se en oversigt over alle vores visningssteder her.

For 350 kr. kan du købe en Partout-billet og få gratis adgang til alle festivalens over 200 arrangementer.

Du kan også købe enkeltbilletter til alle arrangementer:

Konkurrenceprogrammet og Fokusprogrammet koster 50 kr. per visning.

OFF for børn og unge og Under åben himmel (på nær CLIC), og programmerne Nordatlantiske filmaftener, Bosnisk filmaften og Nål & Tråd i Vollsmose er GRATIS (vælg Skole/Institutionsbillet, når I booker som institution)

Alle andre programmer koster 50 kr. per billet

Husk at reservere billetter på forhånd lige HER

HUSK at du skal møde op til en visning senest 15 minutter før.

–  Besøg programoversigten og find det program, du ønsker at bestille billet til.
–  Klik på programmet og vælg den visning, du ønsker at købe billet til.
–  Klik herefter på ‘book billetter’, og vælg hvilken billettype du ønsker.
–  Tast herefter det antal billetter du ønsker at bestille.
–  Tryk på ‘føj til kurv’.
–  Når du har fundet alle de billetter, du ønsker at booke, skal du trykke på ‘Gå til betaling’.
–  Tast dine informationer og afslut.

Du får tilsendt en billet pr. e-mail, og vi anbefaler, at du sparer miljøet for et print og benytter den billet på din telefon, hvor det er muligt.

Vi tilbyder ikke tilbagebetaling for annullerede billetter.

Hvordan booker jeg med partout?

For at booke billetter med partout skal du benytte dit tilsendte bekræftelseslink. Når du klikker på dette, vil du automatisk blive logget ind på OFF’s billetside så du kan booke billetter uden yderligere betaling.

Ved valg af billettype i bookingprocessen skal du vælge ”Partoutbillet”.

Billetsystemet tillader ikke at booke to events med overlappende tidsintervaller. I disse tilfælde skal du annullere den modstridende booket billet. Først herefter vil det være muligt at booke til det nye event.

Det er vigtigt at understrege at du kun kan booke én partoutbillet per events. Det er dog muligt at booke til andre personer, du vil tage med, på samme billet. I disse tilfælde skal du vælge en anden billettype end partoutbillet for hver af de personer du ønsker at tage med.

Når du booker billetter med partout, modtager du dem via e-mail. Under ’Billetoversigt’ vil du have et komplet overblik over dine bestilte billetter.

Vi opfordrer til kun at booke billetter til events du er sikker på at komme til og, i tilfælde af at du ikke har mulighed for at møde op, annullere billetten da det åbner op for en anden filmelsker at komme til eventet.

Til skoler og institutioner

Repræsenterer du en skole eller anden institution og ønsker at bestille flere billetter, skal du vælge “Skole/Institutionsbillet”, vælge det antal billetter I har brug for og herefter udfylde information om institution og klassetrin. Børne- og ungdomsvisninger er gratis.

Du kan annullere din billet via det link du har modtaget på mail, men vi tilbyder ikke refundering for bookede billetter.

Der kan være flere forskellige årsager til, du ikke har modtaget dine billetter:

Din mailadresse er forkert
Hvis du har indtastet forkert mailadresse, kan du kontakte os på filmfestival@odense.dk så vi kan rette din mailadresse og gensende dine billetter.

Mailen er endt i din SPAM-mappe
Det kan være at mailen med dine billetter er blevet identificeret som SPAM og derfor sorteret til din SPAM-mappe. I så fald kan du flytte dem til din indbakke.

Din mailkonto er fuld
Det kan være at du ikke har mere plads i din postkasse. I så fald kan vi ikke levere dine billetter til din indbakke. Vi opfordrer i disse tilfælde til at slette et tilstrækkeligt antal af mails eller tilkøbe mere plads i din indbakke.

Mailen er blevet flyttet til enten “Promoveringer” eller “Andet”
I disse tilfælde er der flere løsningsforslag. Disse er præsenteret herunder:

Hvis du bruger Gmail
Hvis du benytter Gmail, er det muligt at mailen med dine billetter er sorteret til mappen “Promoveringer”. Du kan finde dem via browseren eller via appen på din telefon eller tablet anvist herunder:

Find dine billetter via gmail.com (browser)

  • Fra din indbakke, har du en eller flere faner i toppen af siden.
  • Tryk på “Promoveringer” eller “Promotions”. Herefter vil du kunne se alle de mails i din indbakke, Google har sorteret som promoveringer
  • Når du har identificeret den tilsendte mail med din billet, skal du højreklikke på mailen og flytte mailen til din indbakke hvorefter du kan åbne mailen og se dine billetter

Find dine billetter via Gmail appen (telefon/tablet)

  • Åbn Gmail appen på din telefon eller tablet
  • Åbn sidebarmenuen ved at trykke på burgerikonet (de tre streger) øverst i det venstre hjørne
  • Tryk på “Promoveringer” eller “Promotions”. Herefter vil du kunne se alle de mails i din indbakke, Google har sorteret som promoveringer
  • Når du har identificeret den tilsendte mail med din billet, skal du højreklikke på mailen og flytte mailen til din indbakke hvorefter du kan åbne mailen og se dine billetter

Hvis du bruger Outlook/Hotmail/Live

Hvis du benytter Hotmail, Outlook eller Live, det muligt at mailen med dine billetter er sorteret til mappen “Andet”. Du kan finde mailen med billetten via browseren eller via appen på din telefon eller tablet anvist herunder:

Find dine billetter via din browser

  • Fra din indbakke, har du en eller flere faner i toppen af siden.
  • Tryk på “Andet” eller “Other”. Herefter vil du kunne se alle de mails i din indbakke, Microsoft har sorteret som promoveringer
  • Når du har identificeret den tilsendte mail med din billet, skal du højreklikke på mailen og flytte mailen til din indbakke hvorefter du kan åbne mailen og se dine billetter

Find dine billetter via Outlook appen (telefon/tablet)

  • Åbn Outlook appen på din telefon eller tablet
  • Åbn sidebarmenuen ved at trykke på burgerikonet (de tre streger) øverst i det venstre hjørne
  • Tryk på “Andet” eller “Other”. Herefter vil du kunne se alle de mails i din indbakke, Microsoft har sorteret som promoveringer
  • Når du har identificeret den tilsendte mail med din billet, skal du højreklikke på mailen og flytte mailen til din indbakke hvorefter du kan åbne mailen og se dine billetter

Vi modtager betalinger med kort og MobilePay.

Hvis du har booket billetter til et event der bliver aflyst, vil du modtage en underretningsmail fra OFF, samtidig med arrangementets aflysning. Hvis du har købt billetter til et aflyst arrangement, vil du få dem refunderet.

Fra Kastrup Lufthavn (CPH Airport) med tog

Du kan tage toget direkte fra Kastrup Lufthavn til Odense Banegård. Her køber du billetter i automaterne i ankomsthallen eller du kan bestille dem på DSB’s hjemmeside eller app. Hvis du bestiller biletter i god tid, kan du få orange billetter, som er billigere end normale billetter. Find billetter her

Fra Kastrup Lufthavn (CPH Airport) med flixbus

Du kan tage flixbussen direkte fra Kastrup Lufthavn til Odense Parkering Syd. Det er billigere end at tage toget, og billetterne skal bookes på forhånd. Find billetter her.

Fra Odense Parkering Syd til Odense Banegårdscenter

Hvert 7.-15. minut går letbanen mod Tarup Center. Hvis du skal direkte til festivalområdet, kan du også stå af ved Albani Torv eller Kongensgade. Du kan benytte rejsekort, Mobilbillet-app eller købe din billet på webshop.fynbus.dk.

Fra Odense Banegårdscenter til festivalområdet

Det er nemmest at gå direkte til festivalen. Det er gåtur på ca. 10 minutter. Eller du kan tage en gratis citybus fra Odense Banegård. Busserne hedder 10C og er lette at genkende, da de alle er pink. De går fra område B på banegården og kører ca. hvert 20. minut fra mandag-fredag, fra 9-17, og lørdag fra 11-16. Stå af ved Pantheonsgade, lige over for Café Biografen, hvor de fleste visninger finder sted. Se citybussens køreplan her.

Letbane
Odense Letbane kører i centrum ca. hvert 7.-15. min. For at komme lettest til festivalområdet, skal tage den med retning mod Tarup Center og stige af ved Albani Torv eller Kongensgade og fortsætte til dit venue. Du kan benytte rejsekort, Mobilbillet-app, webshop.fynbus.dk eller købe en Odensebillet (fysisk enkeltbillet) i en butik nær letbanen

Vi har samlet et overblik over parkeringsmuligheder tæt på OFF her.

Under festivalen vil der vises kortfilm fra 8.30 og dagens sidste visninger sker kl. 22. Vores hovedkvarter holder åbnet fra kl. 9-18 fra mandag til lørdag i uge 35 under festivalen.

 

Alle konkurrenceprogrammer varer maksimalt 120 minutter inkl. Q&A. Vores fokusprogrammer har forskellige varigheder, derfor skal du kigge individuelt på programmet for at se varigheden.

Alle vores konkurrenceprogrammer samt fokusprogrammer er forbeholdt børn over 16 år, medmindre et program specifikt er henvendt til børn og unge, såsom “kortfilm for børn 8+”.

Det fremkommer af de specifikke programmer om det foregår på dansk eller engelsk. Alle vores konkurrenceprogrammer er dog med engelske undertekster.

Alle glemte sager under festivalen bliver afleveret til HQ og opbevares efterfølgende på OFF’s hovedkvarter.

Vi giver som udgangspunkt ikke ledsagerbilletter.

Alle vores venues har forskellige procedurer ifht. tilgængelighed og forskellige handicap-forhold, så vi opfordrer til, at man henvender sig til OFF på mail eller telefon, så vi kan vejlede, samt informere de frivillige, der har det arrangement, så de er informerede og kan assistere ved venue. Især ifht. kørestolsbrugere.

Du kan kontakte os filmfestival@odense.dk eller på +45 65 51 28 37

Hvis et arrangement er udsolgt, har du mulighed for at skrive dig på en venteliste. Hvis billetter bliver frigivet, vil du modtage en notifikationsmail, og du vil få mulighed for at booke billetten. Vi kan dog ikke garantere at billetter bliver frigivet ved udsolgte arrangementer.