fbpx

Kom med til Filmisk Byvandring!

Der hænger en række smukke værker rundt i Odense, som hver gemmer på en hemmelighed, og du har en unik mulighed for at komme med på en guidet tur med kunstneren bag værkerne, Sara Koppel, når vi tager på tur i Odenses gader for at se værkerne få deres eget liv på din telefon.

Velkommen til en magisk oplevelse.
En kombination af hypermoderne teknologi og håndtegnede animation, der tilsammen bliver et filmisk billeddigt med Odense som ramme og med tilskueren som aktiv medspiller. Udstillingens værker hænger rundt i byen og bliver vakt til live gennem din telefon, hvor små fortællinger, eventyr, maleriske portrætter og poetiske spørgsmål åbner sig op foran dine øjne.

Det er en helt unik udstilling, hvor filmiske fortællinger flyttes ud af biografens mørke og ud i Odenses smukke gader og stræder, hvor du mindst venter dem. Igennem kunstværkerne vil du opleve – eller genopleve – Odense, alt imens kendte og mindre kendte lokationer får tilført en helt ny dimension, som udfolder sig på uforglemmelig vis.

Udstillingen består af i alt 8 værker og hvert værk, som har deres egen lokation, bringer dig rundt i byen, og præsenterer byens fortræffeligheder på en helt ny måde. Værkerne kan tilgås døgnet rundt 28, 29, 30 og igen i uge 35 under OFF – Odense International Film Festival. De guidede ture med Sara Koppel foregår:

  • Tirsdag 27-07-2021. kl. 10.00
  • Tirsdag 31-08-2021 kl. 20:00
  • Lørdag 04-09-2021 kl. 13:00

Mødested: Odeon, Odeons Kvarter 1, 5000 Odense C.
Pris: Gratis og kræver ikke billet eller tilmelding
Download appen ARTVIVE til din smartphone – så er du klar.

Udstillingen præsenteres af OFF – Odense International Film Festival med støtte fra City Odense, Odense Kommunes Oplev Odense pulje og Brandts Klædefabrik.
Udstillingen henvender sig til alle – lige fra børnefamilier til studerende og pensionister.

Find mere information om værkerne, ruten og app’en lige HER.