Krydstema #7: Guld / Glamour

Festivalprogrammet for OFF19 er inddelt i forskellige sektioner med hver deres særkende. Men der er masser af alternative måder at læse programmet på! Som optakt til festivalen tegner vi en række tematiske streger tværs gennem festivalprogrammet og anbefaler syv sprøde, nye krydslæsninger.

Syvende og sidste krydstema sparer ikke på noget: Her drysses guldglimmer og glansfuld konfetti rundhåndet omkring, mens stjernerne – dem fra søndagsserierne, forstås – står klar, funklende, i kulissen. Og hvad bedre til at runde en fabelagtig festivaluge af end en Hollywood-værdig finalefest! Tryk en oscarvinder i hånden og hør mere om, hvordan du klarer dig i den branche, vi kalder show. Eller hæv champagneglasset i lykkelig virkelighedsflugt med 1920’ernes eskapistiske overdrev som dekadent bagtæppe. Her er glitrende flapperkjoler, røde løbere og prisvindere galore. Vil du kun have krydderen med tandsmør? Perfekt. Der er smurt tykt på i tværsnit nummer syv: Guld / Glamour.

  1. Danish Competition: DK4: 26/8-28/8 + 31/8. Se filmfestival.dk for visningstider og -steder
  2. Filmquiz, ultimativ: 28/8. 20.00. Café biografen
  3. Vejen ind i filmbranchen: 31/8. 11.30. Den Fynske Opera
  4. Oscarfilm: 31/8. 17.00. Teater Momentum
  5. Open air: The Great Gatsby: 31/8. 21.00. Amfiscenen
  6. Vinderfilm. 1/9. 11.15-21.15. Café biografen