fbpx

Katrine

OFF to Ry

Torsdag den 29/2 kommer OFF til Ry biograf.

Festivalleder Birgitte Weinberger har sammensat en særlig filmpakke  med tre korte film, der består af nogle hendes egne, personlige favoritter fra sidste års festival, som viser et bredt udsnit af kortfilmens fortræffeligheder. Blandt de udvalgte filmperler er også den skønne film ”Nashville” som er instrueret af Jesper Vidkjær Rasmussen, der er bosat i Ry.

Birgitte og Jesper vil efter filmene have en samtale om kortfilm og besvare spørgsmål fra salen. Rigtig god fornøjelse!

Visningen finder sted d. 29. februar kl. 18, så hvis du er på de kanter så skynd dig og bestil billetter på www.rybiograf.dk


Vinderfilm på Cafe biografen 20. nov

OFF er slut for i år, men filmfesten fortsætter og traditionen tro, kan du se et udvalg af de fantastiske vinderfilm fra OFF23 – Danmarks internationale, Oscarkvalificerende kortfilmfestival – på Cafe biografen. Her viser vi et udvalg af det bedste af det bedste fra årets festival introduceret af festivalens leder Birgitte Weinberger. OFF – Odense International Film Festival blev endnu en gang afholdt i uge 35 i hjertet af Odense. Over 4000 kortfilm søgte om optagelse i årets konkurrenceprogram, hvoraf 120 klarede sig igennem nåleøjet og blev vist under festivalen for et stort og veloplagt publikum. OFFs kompetente juryer kom på hårdt arbejde for at finde de bedste kortfilm blandt årets udvalgte film. Denne aften kan du se fem af de prisvindende kortfilm:

Et Eksempel: Dem på Gulvet – Bedste danske kortfilm

Skinned – HCA Award

Squid Fleet – The Sopbox Award

Circel of Trust – Storyteller Award

Papa – Noets on Life and Death – Audience Award

Køb billetter HER


Gratis film og koncert på Open Air

OFF23 viser gratis film i det fri og alle er inviteret med.

Open Air er en begivenhed i fællesskabets ånd. Hvert år under festivalugen i 35 byder OFF publikum velkommen til filmklassikere og en storstilet koncert med Odense Jazz Orchestra under åben himmel. Arrangementet afholdes på Amfiscenen i Brandts Passage ved Kunstmuseum Brandts – med god plads til at brede sig på picnictæppet og nyde film og musik på storskærm.

OFF præsenterer stolt Open Air film og musik i samarbejde med Cinemateket, Filmfyn, Cafe biografen, Albani Fonden og Odense Jazz Orchestra

30/8 kl. 20.30 – Rose
31/8 kl. 19 – Filmkoncert med Odense Jazz Orchestra
31/8 kl. 20.30 Ray
1/9 kl. 20.30 Call me by your name
2/9 kl. 20.30 De grønne slagtere


Danmarks største pitching-konkurrence for kortfilmidéer er nu åben!

Bobler du over med gode idéer, der bare må laves til kortfilm? Så skynd dig at skrive dem ned og send dem afsted til Danmarks største pitching-konkurrence for kortfilmidéer.

 For 13. år i træk præsenterer Odense International Film Festival konkurrencen Pitch Me Baby i samarbejde med Danske Filminstruktører og Danske Dramatikere.

Pitch Me Baby er konkurrencen, hvor de to bedste kortfilmidéer bliver fundet og præmieret med arbejdslegater for i alt 50.000 kr. Er din idé blandt de otte, der kommer igennem nåleøjet, skal du pitche den live foran en jury med kompetente kræfter fra filmbranchen og ikke mindst et engageret publikum. På fem minutter skal du overbevise juryen om, at netop din idé fortjener prisen for dermed at komme skridtet nærmere og blive realiseret.

Vi modtager idéer fra såvel erfarne filmskabere, primært instruktører, manuskriptforfattere og skuespillere, som helt nye og uprøvede talenter.

Alle bidrag er velkomne: fiktion, dokumentarisme, animation m.fl.

Gennemsnitligt modtager vi omkring 100 idéer til kortfilm indenfor alle genrer.

Konkurrencen afholdes under OFF23.

Frist for tilmelding til Pitch Me Baby er d. 30. juni kl. 12.

Indsendte bidrag får svar senest d. 25. juli.

Konkurrencen finder sted torsdag d. 31. august.

  1. præmie: 35.000 kr.
  2. præmie: 15.000 kr.

Du kan læse mere og tilmelde dig her >

Sidste års vinder af Pitch Me Baby Alexander Saul fortæller om sin deltagelse i konkurrencen:

“Jeg deltog i Pitch Me Baby 2022, hvor jeg stod over for den mest skræmmende oplevelse hidtil, men som jeg også er mest stolt over. Det var en unik mulighed for at teste og udvikle min filmidé og træde ind i rollen som filmskaber. Pitch Me Baby er ikke kun en konkurrence, men også en mulighed for at lære og vokse som filmskaber i et inkluderende fællesskab, hvor alle er på lige fod med hinanden, uanset baggrund og erfaring. Dialogen, der blev skabt, når min pitch blev udfordret af etablerede filmfolk og publikum, var en meget givende oplevelse. Det hjalp mig med at finde frem til kernen af min fortælling og finde ud af, hvor interessen lå. Det var afgørende for at realisere min filmidé og få den ud i verden, samt finde et fællesskab blandt ligesindede filmskabere, som jeg aldrig har haft før.”


Vi leder efter årets ungdomsjury

Til årets ungdomsjury skal vi bruge en 7. klasse (8. klasse efter sommerferien) som skal finde den bedste ungdomsfilm i konkurrenceprogrammet på OFF23.

Læs meget mere og send en ansøgning lige HER


Helt ny konkurrence

Dynamo Workspace og OFF – Odense International Film Festival er gået sammen om en ny konkurrence for ultrakorte cirkusfilm.

Filmene skal vare 60 sekunder og temaet skal være cirkus. Dette tema kan fortolkes bredt, og vi glæder os meget til at se, hvilke film, der kommer ind.

De udvalgte film vises under Dynamo Circus Festival, hvor vinderes kåres den 15. juni. Præmien er 1000 Euro og en akkreditering til OFF23, hvor filmene også vises.

Det er gratis at tilmelde sin film.

Læs mere og tilmeld din film her


Kortfilm på Kunstmuseum

OFF udstiller fem eksistentielle kortfilm på Kunstmuseum Brandts

Tag med OFF – Odense International Film Festival på en nysgerrig og farverig ekspedition. Fem kortfilm med fællestitlen ”Hvem vi er” stiller på hver deres måde skarpt på den aktuelle debat om køn, seksualitet og identitet.

Her er unge mænd med svulmende hjerter fyldt til randen med hemmeligheder og frygt. Svulmende kvindekroppe, en glitrende gasleverandør, polske “Pussy” og en charmerende zebra. OFF – Odense International Film Festival og Kunstmuseum Brandts har i samarbejde udvalgt fem farverige kortfilm fra Danmark, Taiwan, Polen og Frankrig, der på forskellig vis opfordrer os til at stoppe op og stille spørgsmål ved os selv og den verden, der omgiver os.

De fem kortfilm afspejler samtidig temaerne i udstillingen Claude Cahun – Under huden, der vises på Kunstmuseum Brandts fra den 10. februar. Det er første gang, et dansk kunstmuseum viser en stor retrospektiv udstilling med den franske kunstner, aktivist og forfatter Claude Cahun. Allerede tidligt i 1900-tallet var flydende køn, seksualitet og identitet i centrum for hende og partneren Marcel Moores iscenesættelser og kunst.

– Vi er meget glade for samarbejdet med Kunstmuseum Brandts, der her giver mulighed for at bearbejde et overordnet tema med udgangspunkt i vidt forskellige kunstarter. Kortfilmene er et format med høj kunstnerisk kvalitet, så det er positivt med dette fokus på genren, siger festivalleder hos OFF, Birgitte Weinberger.

Filmene har alle været udtaget til konkurrencerne på OFF, som er Danmarks eneste Robert-, Oscar-, og EFA-kvalificerende filmfestival.

Filmene vises i loop og er:

Amphi, Danmark, 30 min. (2018)
Tank Fairy, Taiwan, 9 min. (2021)
Pussy, Polen, 8 min. (2016)
Ztriwer, Danmark 10 min. (2016)
Supervenus, Frankrig, 3. min. (2014)

Se de fem kortfilm med fællestitlen Hvem vi er på Brandts fra d. 26. januar.
Kunstmuseum Brandts har i 2023 flere udstillinger med fokus på identitet. Udstillingen Claude Cahun – Under huden åbner d. 10. februar 2023.


Hep til de fem robertnominerede kortfilm fra OFF

OFF22 lagde i sommer scene til afsløringen af nomineringerne til Robert Prisen for Årets Kortfilm: Fiktion/Animation v/Filmakademiet. Det betyder, at én af følgende film vil vinde Robert-statuetten, når prisuddelingen finder sted den 4. marts 2023.

De fem nominerede film er:

Katastrofer, instrueret af Tone Ottilie

Nest, instrueret af Hlynur Pàlmason

Shegod, instrueret af Sara Hjort Ditlevsen

The Dinner, instrueret af Marco Lawson

The Last Sacrament, instrueret af Jahfar Muataz

Se alle de nominerede til prisuddelingen lige her: https://www.robertprisen.dk/vinder/vindere-nominerede-kandidater


OFF er Best of Odense

Vi har været nomineret rigtig mange gange til Best Of Odense, men i år fik vi titlen og trofæet med hjem. Vi er årets bedste kulturoplevelse ifølge alle de odenseanere, der har stemt i denne kategori.

Vi er stolte og glade over denne anerkendelse, for vi mener nemlig også selv, at vi fortjener den titel. Vi gør os hammerumage hvert år for at skabe den allerbedste festival for alle mellem 3 og 103 år. OFF er hele Odenses, Fyns og Danmarks kortfilmfestival. TAK for stemmerne <3